En frekvensopdatering skal foretages senest i januar 2021, for at man fortsat kan benytte John Deere 3000- og 6000-antenner til autostyring.

John Deere vil i 2021 foretage frekvensopdatering på deres autostyringsanlæg, og derfor kræves der opdatering på både 3000- og 6000-antenner.

- Det skyldes, at vi forbereder os til fremtiden og fremtidige antenneløsninger, fortæller Mogens Mikkelsen, produktspecialist hos Semler Agro inden for John Deeres autostyringsløsninger, som går under betegnelsen John Deere AMS.

- John Deere opdaterer derfor frekvenserne, og har man ikke fået opdateret sit anlæg siden august 2020, så er det nu det skal klares, fortæller Mogens Mikkelsen.

Han forklarer, at hvis softwareversionen er laverer en 2.80 S i 3000-antennen eller 4.40 P i 6000-antennen, så er der brug for en opdatering.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hvis ikke opdateringen foretages, så vil RTK-signelet ikke kunne modtages på antennerne, og der vil kun blive modtaget et Egnos-signal, som er for unøjagtigt til autostyringsbrug, påpeger Mogens Mikkelsen.

Han fortæller desuden, at de gamle ITC-antenner ved denne frekvensopdatering udgår og ikke længere kan bruges, men Mogens Mikkelsen mener ikke, at der længere er ITC-antenner i brug i Danmark.