Specialudgaven af Fendt 200 Vario serien fås i tre fysiske udgaver. V, F og P udgaverne har tilfælles, at de har fået en ny kabine og integration af FendtOne konceptet.

Fendt mindste traktorserie 200 Vario tilbydes i en specialudgave, som er målrettet arbejde i frugt - og vinplantager. Serien omfatter Fendt 207, 208, 209, 210 og 211 Vario, og kan leveres i enten V, F eller P variant. Fælles for de tre varianter finder vi en ny kabine, hvor man har udeladt B-stolpen, og dørene er således nu hængslet helt ved hjørnestolpen i bag.

Inde i kabinen har det ny FendtOne koncept indfundet sig som standard, og ligeledes i 200 V/F/P Vario tilbydes traktorerne i udstyrsvarianterne Vario Power, Profi eller Profi+.

rich-media-1
FendtOne armlænet med det ny kørehåndtag med farvekodede knapper, og i baggrunden det ny 3L joystik til komfortabel betjening af hydraulik.

200 V, F og P Vario

Udgaverne V, F og P er fysisk forskellige varianter, hvor V og F varianterne er smalle traktorer med specialudgaver af såvel front som baglift, hvor bredden på traktoren er henholdsvis 107 centimeter for V og 132 centimeter for F, mens P varianten med bredere hjulaksler kommer op på 168 centimeter, og gennem kraftigere frontlift og baglift tilbydes også større løftekapaciteter. P versionens kraftigere frontlift kan tilmed udstyres med en aktiv funktion, så traktorer holder igen på redskabet med et fra terminalen defineret hydraulisk modtryk, og dermed gives der en god vægtoverføring til forakslen.

rich-media-2
I højre side er der udover almindelig hydraulikudtag også mulighed for tilkobling af Power Beyond. En flangekobling på chassiset giver mulighed for sidemonterede redskaber, som for eksempel en stjernerenser.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Alle tre varianter har samme 3.3 liters, 3-cylindrede motor fra AGCO Power, og leves op til Stage V emissionskravene, og motorteknikken er samme som findes i standardudgaven af Fendt 200 Vario. Effekten ligger fra 79 hestekræfter i Fendt 207 og til 124 hestekræfter i topmodellen Fendt 211, hvor netop topmodellen også i V/F/P specialserien gør brug af Fendt DynamicPerformance, som giver et boost på 10 hestekræfter, når motorsoftwaren oplever, at en komponent bruger ekstra effekt.

V og F varianterne tilbydes med en frontlift, hvor liftarmene kan afmonteres og i stedet kan den indbyggede flangekobling anvendes til direkte påboltning af tungere redskaber til brug i plantagearbejdet.

Med høj udstødningsmontering er der på begge sider af traktoren umiddelbart foran førerkabinen ligeledes flangekoblinger på siden af chassiset, så der også her i begge sider kan monteres redskaber. Hydraulik koblinger er ført ud til begge sider, og i højre side er der ligeledes udtag til Power Beyond.

rich-media-3
Specialfrontliften på V og F versionerne giver mulighed for at afmontere liftarmene, og i stedet anvendes flangen bagved til direkte påboltning af tunge frontredskaber.

Power, Profi og Profi+

Alle tre udstyrsvarianter tilbyder et nyt 10" display foran rattet, hvor de essentielle traktorinformationer vises, og hvor enkle opsætninger af transmission og hydraulik foretages via et drejehjul på armlænet. I armlænet findes det ny FendtOne kørehåndtag, hvorfra kørehastighed, lift og hydraulikudtag kan styres. Farvekodning på grebet og i armlænet letter forståelsen, og inddeler således knapperne i grupper.

I Vario Profi udgaven kan tilvælges en 12" skærm, hvorpå al opsætning af traktoren foregår. Modsat de større Fendt modeller, hvor terminalen er monteret i armlænet, er den i Fendt 200 V/F/P monteret i loftet. Dette er naturligvis på grund af den smalle kabine, som denne specialserie arbejder med. Derudover kan man tilvælge det nydesignede 3L joystick, som giver komfortabel betjening af hydraulikventilerne.

Vario Profi+ giver som noget nyt mulighed for at anvende Fendt Guide autostyring, samt styring af ISOBUS redskaber.

rich-media-4
FendtOne konceptet har også fundet vej til specialtraktorerne i 200VFP serien, og i Profi udgaven kan tilvælges en ny 12" FendtOne terminal, som i den smalle kabine monteres i loftet.