Med over 100 stjålne GPS-antenner og terminaler fra danske maskinstationer og bedrifter, skal der tages nogle forholdsregler for at minimere ærgrelserne ved et eventuelt indbrud.

Det mener Thomas Pedersen, marketingschef hos New Holland Danmark, som vi har spurgt til, om der er udsigt til hjælp for at standse problemet med tyveri af udstyret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vigtigt at gøre sig klart at der er to ting som potentiel bliver eller kan blive stjålet fra kunderne, det ene er udstyret men endnu vigtigere er det at være opmærksom på de data, som er afgørende for kundes arbejde. Der er på nuværende tidspunkt ingen løsning, hvor man her og nu kan stoppe problemet problemet med tyveri af GPS-udstyr og terminaler kan stoppes, men vi kan på den korte banesørge for at gøre følgerne efter et tyveri mindre, ved at sikre data, fortæller han.

Han forklarer, at der arbejdes med en løsning på sigt, som kan stoppe problemet med tyveriet af udstyr, men indtil videre kommer han med to gode råd til de danske New Holland-kunder:

- For det første gælder det om, at få et overblik over hvilke antenner og terminaler man har. Alle stelnumre skal skrives ned og i samarbejde med den lokale New Holland-forhandler, kan man få overblikket på portalen mynewholland.com.

- Det næste skridt er, at få taget en back-up af alle data i form af mark-grænser, linjer og lignende fra terminalerne, så man ikke skal ud og genskabe den tabte information ved et eventuelt tyveri.

- Hvis man har et New Holland produkt med Telematics Proffessionel, kan data'en overføres trådløst, og på den måde kan man hurtigt være oppe og køre igen efter et tyveri, fortæller Thomas Pedersen. På de nyeste New Holland T7 og T8 er Telematics Proffessionel standard udstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Pedersen påpeger desuden at montering af GPS-tracker i antennerne kan være en meget fornuftig løsning.

- Desværre er tyvene ikke dumme, og mange af dem har scannere, som kan finde nogle type tracker.