Den tyske producent af græsudstyr og halmpressere, Krone, kan i seneste regnskab vise om omsætning på 730 millioner euro, svarende til 5,438 milliarder danske kroner, hvilket er en stigning på 32 millioner euro sammenlignet med forrige regnskabsår.

- Til trods for et faldende græsmaskine-marked i Tyskland på seks procent, Frankrig med syv procent faldende marked, Spanien med 20 procent faldende marked og Storbritannien med 10 procent faldende marked for græsmaskiner, så vises der gode takter i Skandinaven, hvor eksempelvis Danmark stormer frem med syv procent fremgang på græsmaskiner, fortæller Bernard Krone, som er koncernchef for Krone Group, som foruden maskinfabrikken i den tyske by Spelle, også tæller en større lastbil-anhænger-fabrik med flere lokationer i Tyskland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bernard Krone sammenligner med regnskaberne i Krone siden 2004, hvor der til og med det seneste regnskabsår i gennemsnit har været en 10 procent vækst i omsætningen hvert år.

- Så vi fortsætter den trend vi er inde i, og det er meget tilfredsstillende at se. Han fortæller, at man på verdensplan er gået en procent frem i markedsandel globalset, og hele tre procent fremgang kun på storballepresser-området.

Gode takter i Danmark

Det er naturligvis noget man også mærker i Danmark, og den syv procent fremgang inden for græsmaskiner, fortæller den danske importør, Brøns Group.

- Men vi er også godt med på presse-siden. Den stigning i salget vi mærkede sidste år er fortsat her i 2020, og vi er gået yderligere frem i mersalg, fortæller Claus Fey, produktchef for Krone hos Brøns Group, som bemærker at det navnlig er på storballepressere:

- 60-70 procent af de pressere vi sælger, er storballepressere med ballemål på 120x90 centimeter, men vi har også stadig efterspørgsel på 120x130 centimeter storballepressere. Med lanceringen af den nye BigPack-storballepresser har vi også høje forventninger til sæson 2021, og vi har en god fornemmelse af, at markedet også er til den nye presser, fortæller Claus Fey.

rich-media-3
Claus Fey fortæller om stor stigning i salget af bigballepresser - primært i ballemålet 120x90 centimeter. Arkivfoto: Morten Damsgaard.