For at slå det fast fra starten, så er en Hardi Twin ikke en luftsprøjte, men derimod en luftassisteret sprøjte. Sprøjtevæsken fordeles af traditionelle dyser, og luften fra Twin-systemet hjælper til med at afsætte væsken i afgrøden.

På de første modeller af Hardi Twin var der kun én blæser, og luften blev fordelt via en spalte på undersiden af posen. I 1992 blev Hardi Twin opgraderet, og spalten blev erstattet af en række huller. Samtidig blev vinklingen af luftstrømmen ændret fra hydraulisk til elektrisk betjening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den brugte Hardi Commander Twin 4400 er set hos A. Flensborg A/S. Sprøjten er fra 2005 med et tankindhold på 4.400 liter samt en Twin Force-bom på 28 meter.

SafeTrack

Sprøjten er med sporfølgeudstyret SafeTrack, hvilket giver mindre afgrødeskader i marken. Når der drejes med sprøjten, sørger et hydraulisk system for, at hjulene på sprøjten følger sporet fra traktoren.

Hardi SafeTrack er specielt ved, at sprøjten nærmest er knækstyret, og sprøjtebommen er monteret på den bagerste del. Det betyder, at sprøjtebommen holdes vinkelret på fremkørselsretningen, efter at traktoren er begyndt at dreje.

rich-media-3
Når der drejes med sprøjten, sørger sporfølgeudstyret SafeTrack for, at hjulene på sprøjten følger sporet fra traktoren. Foto: Emil Samsø M

Hardi Commander kunne også leveres i en version, hvor der er tilføjet et "i" til modelbetegnelsen. I'et betyder blandt andet, at samtlige ventiler på sprøjten betjenes elektronisk. Det kan ske fra enten terminalen i traktoren eller fra et display på sprøjten.

Automatisk bomstyring

En 28 meter bom er ikke den største, vi kender i dag, men derfor er det stadig en udfordring at sikre den optimale bomhøje på de kuperede marker, hvis det skal foregå manuelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre sensorer på sprøjtebommen sørger for, at bommen holdes i den indtastede afstand over afgrøden. Systemet er udviklet af den nordamerikanske virksomhed, Nodac, og er i stand til at regulere de to sidefløje individuelt.

rich-media-5
De tre bom-sensorer sørger for, at bommen holdes i den indtastet afstand over afgrøden. Foto: Emil Samsø Møller.

Commander i dag

Sprøjteserien Commander findes i dag i mange forskellige sammensætninger. Tankkapaciteten går fra 3.300 til 7.000 liter, og bombredden fra 18 til 36 meter. Der er også flere valgmuligheder, når det kommer til bommen. Her der der mulighed for at vælge mellem Delta, Delta Force og Twin Force-bommen.

AutoSelect er også en mulighed på den seneste udgave af Commander. Systemet skifter mellem fire forskellige funktioner: sprøjtning med dyse 1, sprøjtning med dyse 2, sprøjtning med dyse 1 og 2 eller i autotilstand, hvor der tages udgangspunkt i et foruddefineret sprøjtetryk eller arbejdshastighed.