Case IH i Danmark beretter om stor efterspørgsel på pick-up - ikke kun i den østlige del af Danmark, men også i Jylland.

For få år siden var en pick-up til en mejetærsker noget som var forbeholdt Sjælland, Lolland og Falster, og som hjælp med høsten af specielt enrapgræs, men efterhånden skårlægges flere og flere frøgræs-arter, og det er ikke kun i den østlige del af Danmark:

- Vi oplever, at flere og flere jyder også er begyndt at skårlægge frøgræsser, og vi kan mærke en stigende interesse i pick-up skæreborde, fortæller Niels Petersen, produktchef for høstmaskiner hos Case IH i Danmark.

Han fortæller, at det ikke kun er til nye mejetærskere, men også ældre maskiner der købes pick-upper til.

rich-media-1
Det er ikke kun nyere mejetærskere der købes pick-up til. Også de ældre modeller udstyres med pick-up.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Øger kapaciteten

Selvom man skårlægger græsset før høst, så kan afgrøden samles op med det traditionelle skærebord, men her mener Niels Petersen, at man skal overveje mejetærskerens kapacitet og den færdigvare man jagter:

- Ulempen ved et skærebord er, at den ikke bare samler afgrøden op, den klipper også, og det kan dermed ikke undgås, at der kommer en masse græsstumper med ind i maskinen, som giver problemer på soldene, og som til sidst ender i tanken.

- Kapaciteten ved høst med pick-up er også væsentligt større end med traditionelt skærebord i det skårlagte afgrøder, og det gælder ikke kun græsarter. Det gør sig også gældende i raps samt i økologisk korn, hvor vi også ser en stigende tendens til et større skårlagt areal for en mere ens artet tørring, påpeger Niels Petersen, som samtidigt mener, at den jyske forskrækkelse der er for eksempelvis at skårlægge alm. rajgræs ikke skal skræmme for mange væk:

- Der er mange der siger til mig, at når vi først skårlægger, så begynder det med at regne. Men selv ved våde skår, så tørrer det faktisk overraskende hurtigt, da der er tale om ret så tynde skår.

Hos Case IH leveres der to forskellige pick-up bredder på henholdsvis 12 og 15 fod, og Niels Petersen fortæller, at der er lige så efterspørgsel efter begge typer.

rich-media-2
Case IH leverer pick-up i to forskellige bredder - henholdsvis 12 og 15 fod.