Fendt har inviteret til pressemøde i september, og på flere sociale medier har man i længere tid kunne se en teaser for en ny Fendt 200-serie. Men nu vises der billeder af en formentligt ny topmodel inden for trinløs-transmission: Fendt 11670 Vario MT.

Uden at det endelig er bekræftet fra Fendt er der nok tale om en 670 hestekræfter bælte-traktor med den trinløse Vario-transmission.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Fendt har lavet en teaser-video på de sociale-medier, hvor der vises en ny 200-serie yderst til højre - og måske andre nyheder?

På de sociale medier viser Fendt en teaser-video for en ny 200-serie, ligesom de netop nu har sat en slutspurt ind, for at komme af med de sidste af den nuværende 200-serie.

Fendt 200-serien er mest kendt i Danmark for en fortovs-traktor eller en traktor til anlægsgartner og lignende. I udlandet er det vinrækkerne og de små landbrug, som benytter en 200-serie. I Danmark er der blot blevet monteret nummerplade på seks enheder i 200-serien i 2020, så det er ikke ligefrem en storsællert i Danmark for Fendt.