For første gang i historien har Massey Ferguson afholdt et online pressemøde - og offentligheden så med. Faktisk hele 22.500 landmænd og maskinstationer, oplyste Massey Ferguson, da lanceringen er af den nye 8S-serie fandt sted fra klokken 14.15 dansk tid, fredag den 24. juni.

Den nye serie kommer i fire forskellige størrelser fra 8S.205 med 205 hestekræfter som den mindste op til 8S.265 som den stærkeste model med 265 hestekræfter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ingen trinløs - endnu

Indtil videre leveres den nye 8S-serie ikke med trinløs transmission. Den vil følge senere i 2021, og indtil videre er det kun muligt at få traktoren leveret med en syv trins powershift-gearkasse, Dyna7, samt Dyna E-power, som er en dobbeltkoblings gearkasse.

Effekten leveres fra en 7,4 liters Agco Power-motor, hvor der på alle modeller er en boost-funktion, hvilket giver topmodellen, 8S.265 hele 285 hestekræfter med boost-funktionen.

Den nye transmission gør det også muligt at få plads til bagdæk med dimissionerne 650/75 R42 på den nye serie.

Nyudviklet kabine

Der har været mange mennesker igang med arbejdet på den nye 8S-serie, og Massey Ferguson oplyser, at der har været over en million udviklingstimer fra de 170 ingeniøre, som har været med i projektet. 200.000 timer af udviklingen er udelukkende foregået med test og afprøvninger.

Eksempelvis er kabinen på den nye traktor helt nyudviklet, med nyt højre armlæn og nyt display i højre A-stolpe, frem for foran rattet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Der er tale om et helt nyt armlæn i højre side af kabinen.

Massey Ferguson kalder kabinen for Protect-U, hvor kabinen og motor er total adskilt. Det betyder blandt andet, at forruden skråner indad - næsten som en mejetærsker. Der er 24 centimeter mellem kabine og motor, og det giver et interessant udseende på den nye traktor-serie.

I Danmark til efteråret

Den nye serie er allerede klar til salg, og på mandag har de danske Massey Ferguson-forhandlere mulighed for at bestille de første traktorer.

Allerede til efteråret 2020 vil der komme en 8S til Danmark, og vi ser frem til at sætte traktoren under test-luppen i Maskinbladets PowerGear-test team.

rich-media-3
Der er tale om et helt nyt armlæn i højre side af kabinen.