Det er i disse dage, hvor majsen stortrives i varmen og den strækker sig hastigt medarbejder hos Vogn Maskinstation i Sindal, Rasmus Christensen, sætter allermest pris på den nye Bednar Row Master RN 9600.

- Jeg kører fra seks morgen til solen går ned med radrenseren og sår efterafgrødegræs i majsen for at nå det inden afgrøden bliver for høj, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den varme forsommer op til Skt. Hans har på kort tid sendt majsene i skridthøjde. På ti dage har Rasmus Christensen renset og sået efterafgrødegræs i mere end 600 hektar hos maskinstationens kunder. Et par steder er der tilmed udlagt ekstra 100 kilo gødning ved samme lejlighed.

rich-media-2
Her, hvor der ikke udlægges gødning, men alene foregår en radrensning og jordløsning i forbindelse med udsåning af efterafgrødegræs, er maskinen forsynet med tre skær i hvert parallelogram samt en efterharve til nænsom dækning af de små frø. Bemærk kamerastyringen foran på sidesektionen. Bemærk kamerastyringen foran på sidesektionen.

Høje planter er krævende

- Det er når majsen kommer op i denne her højde, vi virkelig sætter pris på en robust maskine med en kraftig ramme 80 centimeter over jorden. Lige nu kører jeg med 8,0 til 8,5 kilometer i timen, men har da kunnet køre hurtigere i marker, hvor planterne ikke er så høje, forklarer den erfarne maskinstationspilot.

Den 12-rækkers Row Master RN 9600, erfarne Rasmus Christensen kører med, fik maskinstationen som en af de første i landet til sæsonen 2020.

- Der er en stor to-delt tank foran til henholdsvis gødning og græsfrø og lige nu er majsen så stor, at såvel traktorens gps som radrenserens kamerastyring gør det meste af arbejdet. I år må jeg nøjes med at rette ind efter en A-B linje i marken, men næste år vil vi kunne indlægge alle linjerne i hver enkelt mark med majs- såmaskinen, så bliver det endnu nemmere.

Udover traktorens gps-positionering, har Bednar Row Master kamerastyring med de velkendte Claas-kameraer, herunder også lygter, så maskinen kan køre om natten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kun når det blæser kraftigt, forstyrres kameraerne af de viftende planter, men ellers kører det helt perfekt. Jeg tror, hemmeligheden er Bednars sidestyr på radrenseren. Den reagerer hurtigere end hvad jeg hidtil har set og holder derfor skærene helt præcise i position i forhold til rækken, forklarer Rasmus Christensen.

rich-media-4
Radrenserpilot Rasmus Christensen hos Vogn Maskinstation tillægger Bednar Row Masters sidestyringsprincip æren for maskinens store kapacitet. - Den reagerer hurtigere på signalerne fra kamerastyringen end noget, jeg tidligere har set. Og det er meget betryggende, siger han.

12-rækkers system

Ekviperet til udsåning af 6,5 kilo græsfrø pr. hektar og klar til udlægning af ekstra gødning i forbindelse med radrensningen forestår Vogn Maskinstation alene denne funktion hos kunder, hvor de også har sået majsene.

- Det er ikke nemt at radrense præcist efter to forskellige seks-rækkers såmaskiner eller andre kombinationer. Nu udfører vi såning med 12-rækkers maskiner og så kan vi rense med den her, forklarer Rasmus Christensen den høje kapacitet på op til 65 hektar pr. dag.

Bednar Row Master med kamerastyring kan arbejde i alle rækkeafgrøder, for eksempel også i sukkerroer med 50 centimeters rækkeafstand.

- Kamerastyringen er meget præcis og kan identificere rækkerne fra to-kimbladsstadiet og hele vejen til de høje majsplanter, der er her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til sukkerroer eller til andre rækkeafgrøder findes der forskellige tænder og renseskær, der passer til de enkelte afgrøders behov. Fælles er dog, at renseorganerne, såudløb og nedfældertænder er individuelt ophængt i parallelogram med dybdestyrehjul for præcis arbejdsdybde og bearbejdningsgrad.