Den svenske fabrikant af kroghejse og vogne - Ivarssons i Metsjö - fordobler sin produktionskapacitet på fabrikken i Metsjö lige uden for Linköbing.

Beslutningen er truffet under coronakrisen, og byggeriet er nu gået i gang. Det forventes færdigt i januar 2021, hvor det forøgede produktionsareal vil blive taget i brug til fremstilling af kroghejse, vogne og kemilager.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Bygger selv

Når udvidelsen er slut, vil Metsjö-fabrikken brede sig over 21.000 kvadratmeter, og de nye bygninger vil blive opført af virksomheden selv.

Det er ikke så overraskende, at beslutningen om at udvide blev truffet under coronakrisen, lyder det fra ledelsen.

- Såvel landbrugs- som entreprenørsektoren har klaret sig godt under krisen, og vi har endog oplevet stigende efterspørgsel fra markeder som Tyskland, Danmark og Norge, siger CEO Anders Ivarsson.