Klokken er 19 torsdag aften den 18. juni, og fem mekanikere sidder i frokostrummet hos Røstofte Maskiners afdeling i Mørkøv på det vestlige Sjælland, og indtager aftensmaden. Efter spise-tid fortsætter arbejdet i værkstedet med klargøring af mejetærskere til høst.

- Vi har næsten afsluttet klargøring af fire maskiner, som er kommet rent sent til forretningen, på grund af Corona og nedlukningen af Claas-fabrikken i Tyskland, fortæller Daniel Reffelt Pedersen, værkfører hos Røstofte Maskiner i Mørkøv-afdelingen, som sammen med Sakskøbing-afdelingen på Lolland tager sig af mejetærsker-klargøringer af de nye Claas mejetærskere, som er solgt til den kommende høst.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
rich-media-2
Tre af de nye Claas Lexion.serie, som er klar til levering fra Røstofte Maskiners afdeling i Mørkøv.

Klar til ferie

Én anden forklaring på travlheden med mejetærskerne er også det faktum, at sommerferien indtræffer, og helst skal afholdes for nogle af medarbejderene, inden frø-høsten begynder om 14 dags tid.

- Vi har nogle rigtig dygtige og engageret mekanikere ansat, som hellere end gerne tager et nap med, nu hvor der er travlt, og det er virkelig prisværdigt. Det betyder, at vi får enderne til at nå sammen, og vi når det hele, så der kan holdes en velfortjent ferie, fortæller den unge sjællandske værkfører om sine folk på værkstedet.

Foruden klargøring af nye maskiner, så skal der også gøres ældre maskiner klar til den kommende høst. Sideløbende med de nye maskiner, er der tre maskiner, som er indlagt på værkstedet i Mørkøv for at få rettet op på nogle stenskader.