Skamstrup Maskinstation har de seneste to år kørt med en prototype af topmodellen inden for skårlæggere, og har nu købt en.

Skamstrup Maskinstation har de seneste to år kørt med en prototype af Silvercut 1500 skårlæggeren fra SIP, og har til sæson 2020 valgt at investere i en ny. Der har været genvalg til den store skårlægger fra SIP og det har der været flere grunde til.

- Der er flere grunde til at vi har valgt netop denne skårlægger, men det meste bunder nok i den store arbejdsbredde. Når man snakker om store skårlæggere var der ikke mange alternativer, og når vi skal over 14 meter var der ikke rigtigt andre alternativer, fortæller Torben Kamp, indehaver af Skamstrup Maskinstation.

rich-media-1
Faste kørespor på 14 meter, og semi-faste kørespor på 28 meter er muligt. Foto: Emil Samsø Møller.

En anden grund til at valget faldt på netop en SIP skårlægger er blandt andet også folkene bag, som Torben har en stor tiltro til.

- Vi har et rigtig godt forhold til WekoAgro og har i mange år kørt med grej fra dem, og derfor var det ikke et svært valg. Kontakten med forhandleren betyder bare rigtig meget i dag, og hos WekoAgro er der stor fokus på redskaberne og en god opbakning, supplerer Torben Kamp.

14,9 meter

Der er flere fordele ved at køre med en skårlægger der er over 14 meter, men noget af det der har haft stor betydning for valget, er at det giver mulighed for forskellige former for faste og semi-faste kørespor.

- Med en skårlægger på den størrelse kan vi lave faste kørespor på 14 meter, og vi kan lave semi-faste kørespor på 28 meter. Det er noget af det der har betydning hos vores kunder, og det bliver vi nødt til at leve op til, understreger Torben Kamp.

rich-media-2
Lars Houmøller har de seneste år kørt med prototypen af skårlæggeren, og nu fortsætter han arbejdet med den nye Silvercut 1500. Foto: Emil Samsø Møller.

3 års garanti

På alle produkterne fra SIP er der tre års garanti uden areal-begrænsning og det eneste krav er at serviceintervallerne er overholdt.

Silvercut 1500-skårlæggeren leveres i 3 udgaver henholdsvis uden crimper, med valse crimper og som hos Skamstrup Maskinstation, med finger crimper.

Med næsten 15 meters arbejdsbredde henvender maskinen sig til storlandbrug og maskinstationer. Maskinen har en stor kapacitet og modtager gerne 500 hestekræfter. Sættet er udstyret med en 3,4 meters frontskårlægger med crimper, fortæller Preben Kejser, produktchef hos WekoAgro Machinery.