Det tyske medie Wittlager Kreisblatt rapporterer, at det tyske selskab ZWL Holding GmbH har købt Rabe-ejendommen og varemærkerettighederne i Bad Essen i Tyskland, efter konkursen i august 2019, hvor Rabe, som en del af det tyske Grégoire Besson blev lukket grundet konkurs, som endelig blev afviklet i januar 2020.

Investoren ønsker at begynde produktionen i løbet af juni, og markedsfører redskaberne under Rabe-navnet igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

ZWL Holding GmbH er en tysk-asiatisk gruppe af investorer, der stammer fra SCK GmbH, et internationalt import- og eksportfirma. Ifølge avisen er Georg Krassort, administrerende direktør for Krassort Agrar-Fahrzeugtechnik GmbH i Sassenberg, involveret som medinvestor.