Nu er det muligt for landmanden at se, og downloade, manualer, reservedelsbøger og QuickStart videoer fra kontrolsystemet, skriver Väderstad i en pressemeddelelse.

- At have nem adgang til manualer, instruktionsvideoer og reservedelsbøger, når der er brug for dem i marken, er god support til landmanden, siger Mattias Hovnert, Senior Vice President Sales & Marketing, hos Väderstad, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvad enten maskinen skal kalibreres, forbindes til traktoren eller ISOBUS Task Controller skal tilkobles, supporterer QuickStart videoerne landmanden, når der er brug for det i marken. Derudover giver appen også mulighed for at hente manualer og reservedelsbøger digital direkte fra maskinens kontrolsystem.

Dokumenterne og QuickStart videoerne er tilgængelige via en portal, der er integreret i det iPad-baserede kontrolsystem Väderstad E-Control. Når man downloader et dokument eller en video, lagres det i Väderstad E-Control appen, så det er nemt at komme til, når der arbejdes offline i marken.

I app'en kan landmanden finde tilgængelige dokumenter for hele Väderstads produktprogram, fra det nuværende og helt tilbage til de første maskiner fra 1962. Den nye integrerede portal kan downloades som en gratis softwareopdatering af Väderstad E-Control, frigivet på Apple App Store ultimo April 2020.