Claas tilbyder nu en drejelig frontlift, som skal være med til at mindske striberne under skårlægning af græs.

Claas og Hans Sauter GmbH har i fællesskab udviklet et hydraulisk drejelig system til frontliften. Systemet skal være med til at mindske striberne som opstår under drejning med skårlæggeren. Den hydraulisk drejelige frontlift har en vandring på op til 30 centimeter, målt på yderste punkt af liftarmen. 

Sauter viste en prototype tilbage i 2017, og har siden arbejdet sammen med Claas for at gøre systemet klar til brugerne. 

Montering på både nyt og brugt

Den nye frontlift er klar til Claas Disco skårlæggere og passer til traktorerne i Axion 800 og 900-serierne, men også til Fendts serie 700, 800 og 900. Enheden kan monteres på både nye og brugte traktorer, og monteres i eksisterende beslag.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De første sæt forventes at være klar til levering i 2020, og forventes i fuld produktion i 2021.