Vesthimmerlands Maskinstation skifter ud i toppen af traktorflåden med tre stk. Claas Axion 960

Indehaver af Vesthimmerlands Maskinstation, Jesper Sørensen, har købt tre stk. Claas Axion 960 hos Traktor Høst i Hvam. Den sidste traktor er dog ikke kommet hjem endnu, da corona-krisen har lukket fabrikken.

Jesper Sørensen havde længe haft et godt øje til Claas:

- Jeg kan se at flere og flere maskinstationer skifter til Claas-traktorer, og jeg har hørt positive tilbagemeldinger fra kollegaer, så jeg var ikke i tvivl om at Claas skulle med i mine overvejelser, når jeg skulle indkøbe nye traktorer, fortæller han og tilføjer:

- Vi har i forvejen gode erfaringer med vores tre Claas Disco-skårlæggersæt og Claas Liner-river.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hos Traktor Høst i Hvam er salgskonsulent Jes Bay Pedersen naturligvis glad for handlen.

- At der så lige kom en ny Claas Liner 3600 og en Kvik-Pack med i handlen gør det ikke mindre sjovt. Men det ville nu have set godt ud på billedet med alle tre traktorer, fortæller han.