CNH Industrial iværksætter en lang række tiltag i forhold til Covid-19, herunder midlertidig lukning af italienske fabrikker for at kunne implementere en række sundhedsforanstaltninger.

Covid-19-situationen har fået CNH Industrial til at udvide koncernens i forvejen omfattende foranstaltninger. Det sker ifølge en pressemeddelelse for at skabe sikre arbejdsforhold for de ansatte.

CNH Industrial udnytter sine erfaringer fra Kina og har udrullet de bedste erfaringer til alle sine anlæg overalt i verden.

Desuden har italienske nødretsdekreter fået virksomheden til at iværksætte en række yderligere tiltag på sine italienske fabrikker, som lever op til myndighedernes krav.

For at gennemføre disse tiltag, vil det ifølge CNH være nødvendigt midlertidigt at lukke nogle af koncernens italienske fabrikker, så de ekstra sikkerhedsforanstaltninger kan implementeres.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I det omfang omstændighederne kræver det, vil tiltagene blive implementeret på alle CNH's fabrikker.

Dette vil sætte virksomheden i stand til at sikre aælle medarbejdere et sikkert arbejdsmiljø og samtidig sikre produktionsomfanget.

CNH INdustrial har en global Covid-19 taskforce, som samarbejder tæt med nationale sundhedsmyndigheder og er klar til at skrue op for sikkerhedsforanstaltningerne i takt med, at behovet måtte opstå.