Halmleverandørerne har længe haft øje for, at der vil blive mange flere muligheder for anvendelse af halm i fremtiden og foreningen har længe arbejdet for, at der var alternative muligheder for afsætning af halm.
Lige nu anvendes halm mest som energikilde til både store og små Fjernvarmeværker, samt til foder og strøelse. Anvendelse af halm til energi betragtes lovgivningsmæssigt som bæredygtigt, da det har en fuldstændig gennemskuelig C02-profil.
I forbindelse med den årlige generalforsamling hos Danske Halmleverandører var der fokus på fremtidig anvendelse af halm og halmhåndtering med indlæg fra Frandsbjerg Energy A/S, Teknologisk institut, samt indlæg fra CNH, Claas, Agco og Krone vedrørende den nyeste teknologi til halmpresning og indlæg om biomassekedler fra Agro Business Park.
Halm skal bruges flere gange
Hos Søren Rasmussen Fransbjerg Energi A/S er der aktiviteter i gang, som kan tage pusten fra de fleste. Virksomheden er meget omfattende lige fra landbrug med planteavl til vindmøller og halmfabrikker i både i ind- og udland. Sammen med de mange aktiviteter, er der ikke kun store visioner, men også stor viden om fremtidens anvendelse af halm i energiproduktion.
Søren Rasmussen ser for sig, at halmen vil blive anvendt anderledes i fremtidens energiproduktion. Efter 2030 vil den kendte metode med afbrænding i fjernvarmeværker begynde sin udfasning. Inden den tid er halmen allerede på vej ind i nye energi-systemer, hvor der både kan indgå i pyrolyse og produktion af biogas. Gassen anvendes videre til både direkte anvendelse til drift af busser og lastbiler, men også som råvare til produktion af brændstof. Vi vil komme til at se helt nye integrerede energiproduktioner.
Halmen skal bruges flere gange og som eksempel på det nævner Søren Rasmussen at de først behandler halmen på deres fabrik på Mors Easy Agri-care hvorefter produktet, som kan være strøelses eller rede materiale, først bliver anvendes i staldene, hvorefter det er et meget anvendeligt produkt til biogasanlæg. Tankegangen bag denne anvendelse er baseret på bæredygtighed og cirkulær anvendelse.
Værdistoffer i halm skal trækkes ud
Alle værdistoffer som ikke er nødvendige for den senere anvendelse skal først trækkes ud af halmen og værdisættes pointerer Søren Rasmussen.
Der er fundet værdifulde sukkerstoffer i halm som kan udtrækkes inden halmen anvendes som råvare til biogas og efterfølgende brændstof. Voks er et andet stof som kan trækkes ud af halmen. Når voksen er fjernet, giver det bedre muligheder for anvendelse af halmen i biogasanlæg og den samlede energi er stadig intakt i halmen.
De stoffer som kan trækkes ud af halmen og værdisættes, er med til at gøre halmen mere konkurrencedygtigt som råstof til produktion af fremtidens energi.
Søren Rasmussen ser en stor fremtid for dansk landbrug som energi og fødevareproducenter, det er blot at se mulighederne og finde de rigtige samarbejdspartnere.
Kan bjærgningen gøres mere effektivt
Jørgen Hinge fra Teknologisk Institut fortalte om et lille projekt, hvor de sammen med firmaet AgroIntelli, som har udviklet en App til at guide maskinføreren til en mere effektiv kørsel rundt på marken, og dermed gøre halmbjærgningen kan gøres mere effektiv.
Der blev foretaget undersøgelser i samarbejde med Halm 80. Selv om Halm 80 er meget effektiv omkring halmbjergning, kunne der hentes yderligere 5 procent ved at benytte App' en til at fastlægge den mest effektive kørselsrute rundt på marken.
Besparelsen omfatter både brændstof og tidsforbrug som begge medfører en økonomisk besparelse. Teknologisk Institut har beregnet, at der årligt kan spares en udledning af 350 ton CO2 ved bjergning af en million ton halm.
Nye ballemål erobrer markedet
Markedet ændrer sig i retning fra bigballepressere 120 x 130 til midiballe pressere 120 x 90.
Der forventes at blive solgt fem gange flere midipressere end bigballepresere i Danmark de kommende år. Det er mest Danmark og England som benytter bigballepressere, resten af Europa satser på midiballepressere,
De nye pressere fås i forskellige udgaver, afhængig af formålet, om det er til foder og strøelse eller energi. De pressere som kan præstere den højeste densitet, på omkring 200 kg/m3, har også en stor anskaffelsespris.
En afskaffelsespris som kan være mere end to gange prisen for den traditionelle bigballepresser. Det kræver en større udnyttelse og en større kapacitet eller en højere pris for presning, for at gøre den større investering rentabel.
Udfordringer omkring fugtmåling
En højere presningsgrad giver udfordringer omkring fugtmåling. Der vil med den samme vandprocent være mere vand i et givent måle-område, i en halmballe som er presset med højere densitet kg/m3, set i forhold til en halmballe presset med lavere densitet.
En spydmåler, uanset om den er håndholdt eller monteret på et læssespyd, vil have en fejlmåling, hvis den ikke har indstillingsmuligheder for densitet. Den vil måle et højere fugtindhold end der reelt er i halmen, når densiteten stiger.
De store værker benytter mikrobølgemålere bygget ind i løftekranen. Den metode kan måle vandindholdet med rimelig nøjagtighed, men vandprocenten (vandindholdet i forhold til halmmængden) bliver kun nøjagtigtig hvis den korrekte halmmængde i måleområdet kendes.
Når en mikrobølgemåler er kalibreret efter en fast densitet, bliver målingen kun nøjagtig når der leveres halm ved netop denne densitet.
Halmleverandørerne har kæmpet hårdt for, at der ved fugtmåling med mikrobølger anvendes den aktuelle densitet ved hver leverance. Det er lykkedes at få de store værker til at foretage denne ændring således, at der ved fugtmåling af midiballer, indgår den aktuelle densitet i beregningerne.
Det har stor betydning, at fugtmålingen er korrekt så afregningen bliver så korrekt som mulig. Foreningens arbejde med at forbedre resultatet af fugtmålingen har givet rigtig mange ekstra penge til medlemmerne.
Fugtmåling er en af foreningens mærkesager og dette arbejde fortsætter i den kommende tid, med kontrol af måleudstyr, i samarbejde med Dansk Fjernvarme og Teknologisk institut
Stafetten gives videre
Generalforsamlingen var den sidste i en række på 23, med Hans Stougaard som formand. Stafetten er nu givet videre til Erik Poulsen som overtager formandsposten for en aktiv og fremsynet forening. En forening som gennem mange år, under Hans Stougaards ledelse, er blevet kendt og respekteret både blandt landmænd men også blandt Ministre og folketingspolitikere som løbende er blevet hjort opmærksom på halmen fortræffeligheder og de mange muligheder, der er med halm, både nu og i fremtiden.
