Det er bestemt ikke hver dag, at en bedrift kaster sig ud i selv at bygge en selvkørende gylleudlægger - men hvis man ikke kan få noget på markedet, som man gerne vil have, så er der vist ikke andre udveje.
I sæson 2019 kunne Eskelund Landbrugs hjemmebyggede udlægger således fejre 20 års jubilæum, og den vestfynske bedrift kan se tilbage på 20 år gyllekørsel uden de store problemer - og det er ikke fordi, at man ikke har brugt maskinen: Knap 17.000 timer samt 1,6 millioner kubikmeter er det blevet til. Cirka én million af de mange kubikmeter er kørt ud af samme mand: Ole Madsen.
Først og fremmest skulle vi have en maskine, som kunne begå sig på vores til tider meget kuperede terræn.
Ole Madsen, maskinfører hos Eskelund Lanbrug.
Ole Madsen er ikke bare chauffør på den utraditionelle selvkørende gylleudlægger - han er også én af hjernerne bag maskinen, som han har tegnet, og fået bygget i kompagniskab med maskinbygger Kaj Wæhrens. Derfor kalder Eskelund også udlæggeren for en KW Udlægger.
- Maskinen blev i sin tid bygget med en 24 meter slangebom, og da vi udvidede den til 36 meter i 2008, var det faktisk uden at forstærke bommen, kun ophænget blev forstærket lidt, og derudover har vi aldrig nogensinde svejset på maskinen. Den er bygget virkelig stabil og solid, fortæller Ole Madsen.
Bygget til kuperet terræn
I begyndelsen af 90'erne fik Eskelund Landbrug en Gejs selvkørende gylleudlægger på bedriften. Ideen var god, men den havde for mange nedbrud.
- Den var simpelthen bygget alt for klejn, fortælle Ole Madsen. Gejs udviklede en ny maskine, som vi kørte med i nogle år. Også den var ramt af mange nedbrud, og klarede sig også ringe på bakkerne. Mange timer med motorstøj i kabinen gav Ole Madsen tinitus. Så noget måtte der ske. Da Agrometer midt i 90'erne overtog Gejs og gearede produktionen af de selvkørende gylleudlæggere, og udviklede på dem, så skulle man synes, at det var nærliggende at købe én af disse fremfor selv at bygge en, men Ole Madsen havde en række ideer, som man ikke ville integrere, og derfor kastede han og Eskelund Landbrug sig selv ud i projektet.
- Først og fremmest skulle vi have en maskine, som kunne begå sig på vores til tider meget kuperede terræn. Det betød en maskine med en bedre vægtfordeling, hvorfor vi flyttede motoren fra forakslen til bagakslen. Så slap vi samtidig for motorstøj i førerkabinen. Vi ønskede også plads til en ATV, og det kunne der pludselig blive under førerhuset ved forakslen, hvor motoren før var monteret. Dernæst skulle vi have firehjulsstyring på maskinen, med mulighed for dogwalk, så vi kunne begå os på de stejle bakker med sidehæld, og på lav og våd jord. Vi ønskede fire lige store hjul, så vi sammen med firehjulstyring havde lige godt greb uanset kørselsretning og terræn.
Ole Madsen fortæller, at man på den måde kan holde maskinen i plejesporet, selvom det er sideskrå. Man har også mulighed for at kører tilbage ved siden af de måske dybe spor, der kan komme, hvis det er blødt eller fedtet.
- Den fleksibilitet, kombineret med den måde vi trækker slangen ind på, er guld værd for os.
Løsningen på bagerste del af slangestyret blev tre græsdæk, som sidder forholdsvis højt og styrer slangen ind til den store rulle på maskinen.
- Det er simpelthen så skånsom mod slangen, at vi først for nyligt fik skiftet den inderste del af slangen på rullen. De inderste 200 meter har holdt til 1,6 millioner kubikmeter, hvilket jeg er overbevist om skyldes den skånsomme oprulning på udlæggeren.
Så enkelt som muligt
Selve maskinen blev i sin tid bygget til at kunne afmonteres for slangerulle og slangebom, så man i stedet kunne montere en roekasse, og benytte maskinen som pendlervogn i roemarken.
- Det blev dog aldrig til noget, da dieselmotoren på cirka 170 hestekræfter og den hydrostatiske fremdrift var for lille.
Selve styringen af den hydrostatiske fremdrift og de variable motorer i hjulene er det eneste som har styremoduler.
Resten af maskinen styres med relæer og olieventiler, sluttet til kontakter i pult og joystik. Alt el og betjening er samlet i kabinens højre side.
- Man kunne sikkert godt få et dyrt computer-program designet til at styre det, men filosofien er at holde det enkelt, og dermed mindre sårbart for el-fejl, og chaufføren på sædet skal da også lave en smule, fortæller han og hentyder til eksemplet med flowmålerne, som er monteret på hver sidefløj:
- Her sidder gyllepiloten manuelt og justerer doseringen, når bommen drejer, eller når der er sidehæld eller lignende.
Selve kabinen er tegnet af Ole Madsen, men produceret af He-Va på Mors.
Kabinen er pænt stor for at kunne rumme både udstyr og skærme til kørsel samt proviant til lange arbejdsdage. En sidegevinst er, at der er plads nok til en lur, hvis dagen bliver for lang.
Store gyllesystemer
Maskinen kører årligt blot 60.000 kubikmeter ud nu, men var i en årrække oppe på 95.000 kubikmeter, hvor der blandt andet blev kørt for en nabo
- I dag bliver der produceret lidt mindre gylle, og der er også noget som bliver nedfældet, så maskinen er blevet skånet en smule på sine gamle dage, fortæller Ole Madsen, som fremhæver, at når først der skal udlægges gylle, så foregår det utroligt effektivt:
- Vi har i alt 3,5 kilometer med rørledninger til gylle, som er gravet ned, fordelt ved 20 gylletanke, med hver deres rørledninger, placeret strategisk rundt omkring ved vores marker. Det giver en meget stor effektivitet i sæsonen.
- Udlæggeren har netop fået nye fordelere, så den er klar til mindst 10 år mere i marken.
Du kan læse meget mere om gyllelogistikken i den nyeste udgave af Hyo - fagmagasinet for svinebrug.
Du kan også læse historien online, hvis du har abonnement, ved at klikke HER