Den selvkørende fuldfoderblander RMH VS Liberty skifter motor og opgraderer til den nye miljønorm Tier 5

Den israelske producent af fuldfoderblandere - RMH - har opgraderet modellen VS Liberty med en ny og renere motor.

Forgængerens DEUTZ-motoren med 121 hk er afløst af en Volvo BM-dieselmotor med 141 hk. Den nye motor opfylder Tier 5-normen uden brug af AdBlue.

VS Liberty er som forgængeren baghjulsstyret, og RMH oplyser, at maskinen er blevet hurtigere til at fylde blandekarret helt op takket være en designmæssig ændring af tårnet, som sikrer bedre materialeflow.

Kabinedesignet er også nyt, og der er gjort mere ud af at gøre betjeningen brugervenlig med tydelige funktionsmarkeringer. Motoren sidder fortsat bag-monteret, så støj og varme er længst væk fra kabinen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De nye RMH VS-varianter fås med 10, 11, 12, 13, 14 eller 15 kubikmeters blandekar. De har alle samme motorkraft til rådighed.

Den danske importør er CN Maskinfabrik fra Tiset nær Gram i Sønderjylland.