Gyllekørsel bliver ofte set som et projekt, der skal overstås i en fart, og gyllen skal helst køres ud så billigt som overhovedet muligt.

Men der faktisk penge i, at få gyllen kørt ud så korrekt som muligt, slår et nyt forsøgsprojekt fra Aarhus Universitet endnu engang fast.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I Danmark skal der årligt udlægges 38 millioner kubikmeter gylle og 35 procent skal udbringes på vintersæd. Det foregår oftest med slæbeslanger, og netop ordet slæbe-slanger skal tages alvorligt igen, fortæller Johanna Maria Pedersen, Aarhus Universitet, som har lavet forsøg med slangekørsel, hvor det viser sig, at fordampningen af ammoniak øges med 20 procent, hvis blot slangerne på bommen er hævet 20 centimeter over jorden.

- Desuden øges luftens amoniakindhold med 300 procent, så det er ikke kun planterne, der får mere ud af at sænke bommen til jorden - man får også nogle mere tilfredse naboer, påpegede hun på Plantekongres 2020, hvor resultaterne blev fremlagt.

Gyllen skal løbe ud

Det er måske lettere sagt end gjort, bare at sænke slangebommen, så slangerne slæber hen ad jorden - for det stiller større krav til chaufføren på gyllevognen.

Mange slangebomme på markedet har i dag fået en bredde på over 30 meter, hvor det kan være svært at følge markens kuperede terræn. Det kræver derfor større opmærksomhed fra chaufføren, og tilmed er der slangebomme, som ikke kan vinkle over og under vandret.

Søren Mejlstrup Jensen er udviklingschef hos Samson, og han fortæller, at Samson Agro netop har udviklet producentens nyeste slangebom til at leve op til kravene om at lade slæbeslangerne slæbe han ad jorden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er højdesensorer på slangebommens to sidefløje, hvilket betyder, at det bliver en langt lettere opgave for chaufføren at sænke bommen og lade slangerne slæbe. Det hele sker automatisk ved hjælp af ultralyd-sensorer, ligesom vi kender det fra en sprøjtebom, fortæller han.

Han gør desuden opmærksom på, at én ting er at sænke slangerne - et andet punkt er at sikre gyllen løber ud på jorden, og ikke spules ud.

- Vi ser i praksis alt for mange gyllevogne udbringe gylle med et for højt pumpetryk, og en så høj hastighed, at hvis slangebomen tilmed er hævet 20 centimeter over jorden, så minder det hele mest af alt om bredspredning, som har været ulovligt i Danmark i adskellige år.

-På vores slangebommen ændres diameteren på slangerne sig fra 45 til 50 millimeter, for netop at sikre, at gyllen kan løbe ud, i stedet for at blive spulet ud af slangerne under kørsel. Gyllen løber langsommere i større slangediameter, og hvis ikke det var forbi vi skal have plads til så ustyrlig mange slanger på slangebommen, når den klappes sammen, så havde vi benyttet en større diameter ele vejen ind til fordelerne.

rich-media-3
Én ting er at sænke bommen ned i afgrøden - et andet område er at køre så langsomt, at gyllen løber ud af slangerne i stedet for at blive spulet ud. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Stil krav til udkørsel

På Plantekongressen 2020 blev der givet gode råd samt løftet pegefinger til den netop forestående gyllesæson:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det koster, at få gyllen kørt korrekt ud, og der skal simpelthen kontrolleres, om gyllen køres ordentligt ud, påpegede Johanna Maria Pedersen.

- Stil gerne krav til maskinstationen, som klarer gylleudbringningen, men vær opmærksom på, at det tager længere tid at gøre arbejdet ordentligt, og det koster derfor mere, gjorde Søren Mejlstrup Jensen opmærksom på, men påpegede samtidigt også, at udnyttelsen af gyllen stiger voldsomt.

- Hvis bare man reducere 20 procent fordampning ved at sænke bommen, så er den merpris det vil koste hurtigt tjent hjem.

Intelligent udkørsel

På Plantekongressen var der flere indlæg rettet mod opmærksomheden på en mere intelligent udbringning af gyllen.

Afdelingsleder for PlanteInnovation hos Seges, Jens Elbæk, fortalte om potentialet i at korrigere gødningsplaen efter indhold N og dosering af gyllen fra de enkelte tanke til de enkelte marker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Uens dosering kan hurtigt koste et par hundred kroner pr. hektar. Forsøg har vist os, at på et 800 hektar landbrug kunne der tjenes 140.000 kroner mere ved at have gyllen bragt mere nøjagtigt ud, fortalte han, og referede til viden om det faktiske N-indhold i gyllen fra de enkelte gylletanke på ejendommen med otte gylletanke, hvor forøsget havde fundet sted.

- Året efter gjorde man sig mere umage, og uligheden reducerede sig her til 61.000 kroner på de 800 hektar. Så selv for de opmærksomme er der penge at hente her.

På nuværende tidspunkt udvikles der på teknikker, som kan hjælpe med en bedre viden. Seges fortæller, at én ting er hardware-produkter som kan klare målingerne, noget andet er software, som kan håndtere den data der opsamles og snakke sammen med gødningsregnskab samt gødningsspreder - og helst ganske automatisk.

- Der er vi ikke helt så langt, som vi kunne håbe, men det er bestemt et område der sker en udviking inden for, fortalte Jens Elbæk.