Forleden holdt New Holland Danmark sit årlige kick-off møde, hvor der traditionen tro blev evalueret på indsatsen i 2019. På entreprenør-siden viste de danske New Holland-forhandlerne, at de i den grad har solgt gule entreprenør-maskiner. Faktisk er det Danmark, som har solgt flest entreprenørmaskiner i Europa.

- Dette er en pragtpræstation ud over alle grænser, fortæller Martin Tornøe, salgschef for New Holland entreprenørmaskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ved vi har et stærkt netværk, der yder en helt unik service, men at vores lille land skal kunne vinde over lande som Tyskland, Frankrig og England havde vi ikke drømt om.

rich-media-2
Det er især gummigede, som har været populær hos New Holland. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Stor på gede og rendegravere

Specielt når talen falder på rendegravere og gummigeder er Martin Tornøe yderst tilfreds med indsatsen:

- Vi har i 2019 haft fokus på disse to produkter og kan nu se at vi har en betydelig markedsandel på gummigeder - vi har længe vidst vi har et godt produkt og vores kunder er enige med os kan vi se. På rendegravere er vi igen over 50 procent markedsandel - hvilket er meget flot, fortæller Martin Tornøe.

- Vi går nu ind i 2020 og ser frem mod endnu et spændende år. Der er mange handler i gang allerede fortæller Martin Tornøe, som igen i år tror på, at de danske New Holland-forhandlere kan levere et godt resultat på de gule maskiner.

- Dog må vi forvente noget mere modstand fra vores europæiske kollegaer, da vi rundt omkring i Europa ser meget vækst på vores produkter.