FL Teknik præsenterer automatisering af tørringssystemer i eksisterende amerikanersiloer på Nutrifair 2020.

FL Teknik viser sin Dry Controller FL10 på Nutrifair.

- Vi yder vores bidrag til bæredygtighed i landbruget med udviklingen af styringen Dry Control FL 10. Styringen anvendes til at styre tørreprocessen i alle typer af amerikanersiloer. Styringen udmærker sig ved at kunne styre både varmetilsætning, blæser og omrøresystem. Og det mest unikke er at styringen kan registrere når afgrøderne er tørre, og dermed og undgå unødig brug af energi, siger Frank Linnemann, direktør hos FL Teknik.

Desuden indeholder styringen et vedligeholdelsesprogram, der sørger for at kornet beluftes på rette tidspunkt, så man undgår varmedannelser i kornet, skriver FL Teknik i en pressemeddelelse.

Plantørring og silostyring

- Vore styringer til plantørringsanlæg og amerikanersiloer er begge blevet opdateret. En væsentlig opdatering er at betjeningsmanualerne nu ligger i displayet i styringerne. Det er altid svært at huske betjeningsvejledningen fra år til år, derfor er det let brugervejledningen nu er lige ved hånden. En manual i papirudgave, har det jo ofte med at være borte, når den skal bruges. Begge de nye og opdaterede styringer er nu forberedt til fjernstyring via internettet, hvilket er en stor hjælp, da der fra vores værksted kan ydes online hjælp, siger Frank Linnemann.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Brovægt styring

I året 2019 har virksomheden udviklet et nyt program til softwaresiden på vore broægte. Databasen er udbygget ganske betydeligt, hvilket gør den endnu mere brugervenlig og effektiv for brugeren.

Det er nu også muligt at samkøre data med Mark programmet.

- FL Teknik er stolte over at kunne tilbyde løsninger, der ikke indebærer at kunden er bundet af store månedlige gebyrer, siger direktøren.

FL Teknik er på Nutrifair 2020 i Fredericia 15. og 16. januar 2020 på stand A-1352.