Mange steder i landet er kartoflerne ved at være i hus, men hos Brdr. Rasmussen kæmper de stadig i de våde kartoffelmarker. Sidst i august købte maskinstationen en kartoffeloptager og efter få dage blev der monteret bælter på den, og det viste sig at være den rigtige beslutning for dem.

Kunderne er rigtig godt tilfredse med maskinen - både i forhold til kvaliteten af arbejdet, men også kapaciteten i den våde jord.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det har ikke været uden problemer at montere en bælteløsning på kartoffeloptageren, og det har endda resulteret i, at der skulle en anden aksel på, fortæller Mads Rasmussen, medindehaver af Brdr. Rasmussen og fortsætter, men en forstærkning af den nye aksel har hjulpet en hel del og siden da har den kørt uden de store problemer.

Den grønne AVR-kartoffeloptager har stort set ikke holdt stille siden den blev leveret. Der har været en stor efterspørgsel på den, og det har givet en del mere arbejde end forventet.

- Optageren kommer kun hjem en gang om ugen for at kontrollere, at der ikke er noget, der er ved at falde fra hinanden. Ellers holder vi den kørende i marker for at nå mest muligt. Når den holder stille, så er det for at fylde dieselolie på traktoren, forklarer Mads Rasmussen.

rich-media-2
Det har ikke været uden problemer at montere en bælteløsning på kartoffeloptageren, og det har endda resulteret i, at der skulle en anden aksel på.

Endnu en kartoffeloptager er komme til i løbet af den våde sæson, så der i alt nu er fire kartoffeloptagere på maskinstationen. Den nyeste investering er også en AVR-kartoffeloptager med hjultræk, dog uden bælter. Dermed er der nu at finde to røde og to grønne optagere hos Brdr. Rasmussen.

- De to røde optagere blev sat ind i maskinhuset for 14 dage siden, og nu er det kun de to grønne, der kæmper sig igennem de våde marker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
777 effektive timer på den ene kartoffeloptager, og det forventes, at der kommer den del flere inden de sidste kartofler er taget op.

Vælter ind med arbejde

Allerede nu har den grønne AVR-kartoffeloptager taget cirka 250 hektar kartofler, og der er forespørgsel på endnu 100 hektar til den næsten uovervindelige kartoffeloptager.

- Jeg lover ikke noget om, hvornår vi kan komme, men vi arbejder på højtryk for at tilfredsstille alle kunderne. Det vælter ind med forespørgsler på optageren med bælter, men hvornår vi kan komme, kan vi ikke love. Der er stor forskel på, hvor slemt det er rundt omkring, og derved har vi ingen ide om, hvor stor kapaciteten er hos de forskellige kunder, fortæller Mads Rasmussen.

Allerede nu er der registreret 777 effektive timer på den ene kartoffeloptager, og det forventes, at der kommer en del flere inden, de sidste kartofler er taget op. Brdr. Rasmussen har i alt taget cirka 750 hektar kartofler op med de fire maskiner, men en tredjedel af dette areal er taget op med bælte-optageren.

- Det giver et godt billede af, hvor besværligt det har været at tage kartofler op, når den ene maskine har taget en tredjedel af det samlede areal med kartofler op, og den er ikke færdig endnu, siger Mads Rasmussen.

Ved sæsonstart var det en New Holland T7, der var foran optageren, men den blevet skiftet ud til fordel for en New Holland T8. Grunden til udskiftningen er både på baggrund af vejret, men også for at skåne det hydrauliske hjultræk på kartoffeloptageren.