Tilbage i januar købte Anders Nielsen en Ropa Keiler 2L-kartoffeloptager til levering i starten af august. Det er den første kartoffeloptager Anders ejer, og da han købte den var der endnu ingen kunder til den. Kartoffeloptageren er købt for at give en større spredning og sikkerhed i firmaet Nielsens Service, så der er flere ben at stå på. En af grundene til at det netop blev en kartoffeloptager Anders købte var på baggrund af de øgede arealer med kartoffelproduktion i området, og dermed så Anders et marked for at eje en kartoffeloptager.

- Folk rystede på hovedet ad mig, for jeg bestilte en kartoffeloptager uden at have en eneste kunde på hånden. Jeg havde ingen aftaler eller noget som helst, men det skal nok komme. Folk skal lige se, hvad den kan, siger Anders Nielsen, indehaver af Nielsens Service.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Optageren udstyret med udskydelig aksel som er med til at forbedre stabilitet i marken.

Keiler 2L-kartoffeloptageren er en nonstop-optager, som kan læsse af mens den tager kartofler op. Lige som de øvrige Keiler-optagere er der tale om en fuldhydraulisk maskine, hvor optagerens eget hydraulikanlæg af en PTO-aksel. Desuden er optageren udstyret med udskydelig aksel som er med til at forbedre stabilitet i marken. Derudover er hydraulisk hjultræk også værd at nævne. Specielt til i år har der været brug for hjultrækket og det har været med til at skabe interesse for den gule optager blandt de nye kunder.

Selvom der ingen kunder var da maskinen blev bestilt, kommer den gule optager til at tage knap 130 hektar kartofler op den første sæson.

- Det kunne godt være blevet til flere hektar, men det er bestemt bedre end ingenting, fortæller Anders Nielsen.

Grunden til at valget faldt på en Ropa kartoffeloptager var ikke kun på grund af farven. For Anders Nielsen er kemien og interessen mellem køber og sælger noget af det vigtigste.

- Hvis ikke sælgeren viser en interesse i at sælge, så har jeg heller ingen interesse i at købe noget. Derudover skal der også være en god kemi, for man skal kunne stole på dem man handler med, forklarer Anders Nielsen.

rich-media-4
Ropa Keiler 2L kartoffeloptageren er en non-stop optager.