Agritechnica 2019 blev endnu en udstilling med mange elektriske løsninger. Det er dog ikke første gang, at der bliver vist en fremtid, hvor den elektriske del måske indgår som en større eller mindre del af det nuværende setup, som vi kender det i dag.

Eksempelvis viste ZF, den tyske transmissionproducent, hvordan man på sidste Agritechnica i 2017 var klar med et elektrisk træk på en Pöttinger plovs landhjul, og i år blev John Deere belønnet for den elektriske trinløse transmission med navnet eAutoPowr, som har mulighed for at trække to aksler på et påhængskøretøj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis skal der køres i mange flere timer med større motorydelse, og så bliver en ren elektrisk drevet traktor for besværlig

Simon Hansen Nielsen, Danfoss

- Senest på Agritechnica i 2021 vil vi se eAutoPowr være klar som en fabriksmonteret løsning, fortalte John Deere under Agritechnica.

rich-media-2
eAutoPowr kalder John Deere den nye transmission, som de lover er på markedet inden næste Agritechnica i 2021. Fotos: Morten Damsgaard.

Mening ved små opgaver

Simon Nielsen er amerikansk ingeniør hos danske Danfoss, og her arbejder man også med el-løsninger. Han fortalte, at en hundred procent elektrisk traktor vil give god mening til opgaver på og omkring gården.

- Vi har målt på kørselsmønsteret på to traktorer på et landbrug i Tyskland, og her kunne vi se, at en 140 hestekræfter traktor, havde en gennemsnitlig motorudnyttelse på 15 procent, når der blev arbejdet på gården. Her vil en elektrisk drevet traktor med et 100 kW batteri sagtens kunne erstatte diesel-motoren, uden det vil gå ud over ydeevnen, fortalte han på Agritechnica i forbindelse med Danfoss ETtalks.

rich-media-3
Fendts elektriske e100 Vario fik stor opmærksomhed på Agritechnica. Men traktoren kommer tidligst i produktion om tre år, fortalte Fendt om projektet, som stadig er under udviklig.

Det bliver dog straks en anden historie, når der skal arbejdes i marken samt med transport-arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her skal der køres i mange flere timer med større motorydelse, og så bliver en ren elektrisk drevet traktor for besværlig, påpeger Simon Hansen.

Andre brancher er med

I forbindelse med Danfoss ETtalks fortalte udviklingschef, Jouni Kytovaara, fra den finske producent af skovmaskiner, Logset, hvordan man har udviklet en hybrid skovmaskine, som både kører med en dieselmotor samt med elektrisk opladning af batteri, som kan bruges som et elektrisk boost, når det er nødvendigt:

- Vi har produceret 30 maskiner indtil videre med rigtig gode resultater, fortalte Jouni Kytovaara om Logset 12H Hybrid maskinen, der er verdens stærkeste skovmaskine.

rich-media-5
Simon Nielsen Hansen fra Danfoss fortalte om fordele og ulemper ved elektriske drevet enheder i landbruget på Agritechnica 2019.

Det er dog ikke kun til skov-branchen, at Danfoss har lavet sådanne løsninger. Teknologien er også kendt fra entreprenør-branchen, hvor mange gravemaskiner har en lignende løsning.

rich-media-6
Steyrs koncept på en traktor, som både har en dieselmotor samt en generator, der lader på et batteri.

- Vi vil sandsynligvis ikke se samme teknologi blive udbredt på landbrugsmaskiner, da fordelen ved både gravemaskiner og skovmaskiner er, at de har et cyklisk energiforbrug - ligesom en skraldebil der starter og standser hele tiden. En mejetærsker vil dermed ikke på samme måde kunne lade på et batteri, da den i 90 procent af tiden er konstant belastet og bruger al sin power på at høste, fortæller Thomas Langer, markedsudviklingschef hos Danfoss.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere hybridløsninger

På Agritechnica viste Steyr en hybrid-løsning på en 200 hestekræfter traktor, som driver en generator, der lader på et batteri. Ligesom vi kender det fra entreprenør og skovmaskine-verdenen

- Det betyder, at traktoren kan booste fra de oprindelige 200 hestekræfter til 340 hestekræfter for en kort periode, fortæller Christian Huber, global markedschef for Steyr.

- Man kan også vælge at lade traktoren køre på hundred procent el, som er muligt i op til en time med samme effekt som dieselmotoren.

rich-media-8
LogSet skovmaskinen fra Finland er en hybrid-maskine mellem dieselmotor og elektrisk boost, når det er nødvendigt. Teknologien er dansk og kommer fra Danfoss. Foto: Hans Henrik Lærke.

Traktoren er desuden udstyret med fire el-motorer på hvert hjul, en elektrisk drevet PTO samt firehjulsstyring.

På spørgsmålet om denne koncept-traktor kommer i produktion inden for 10 år svarer Christian Huber:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så lang tid vil der ikke gå, inden vi vil se traktoren i serieproduktion.

rich-media-10
Jouni Kytovaara er udviklingschef hos LogSet i Finland.