I 2017 hvor det meste af landet stod under vand, besluttede Kim Frederiksen sig for at investere i en ældre dumper på bælter. Dumperen er en Morooka MST 2200 hvorpå kassen fra en Tim sidetipvogn med en ekstra hjemmelavet overbygning er monteret. Med overbygningen på vognen indeholder den cirka 15 kubikmeter. Maskinen er fundet i udlandet og derefter importeret til Nordjylland. Tim-vognen er monteret på et originale lad på dumperen og den er lavet så den kan afmonteres igen.

- Dumperen bliver ikke kun brugt i forbindelse med frakørsel af majs, men bliver også brugt når der skal graves søer eller køres flis ud af skovene når ikke lastbilerne kan komme derind, siger Kim Frederiksen, indehaver af Egelykke Maskinstation.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Når der køres majs fra med dumperen, benyttes der som minimum også to møgsprederes som bruges til transport fra marken og til stakken. De store hjul som er monteret på møgsprederne, gør det nemmere for traktoren at trække vognen igennem de våde områder.

rich-media-2
De store hjul på møgsprederne gør det nemmere for traktoren at trække den igennem de våde områder.

- Møgsprederene passer godt til hjemkørsel af majs, da vognene vi kører med, har en god højde så det kan lade sig gøre at læsse direkte i dem med dumperen, fortæller Kim Frederiksen og fortsætter, når det er muligt fyldes møgsprederne med snitteren gør vi selvfølgelig det, men når de ikke kan mere, tager jeg over med dumperen.

Arbejde i døgndrift

Dumperen er ombygget i det nordjyske, tilbage i 2017 hvor der blev arbejdet i døgndrift i flere dage for at blive klar til at komme ud at køre. I forbindelse med ombygningen er der monteret en ekstra oliekøler på Morooka-dumperen for at være sikker på at holde olietemperaturen nede selv under vanskelige forhold. Den originale oliekøler er monteret foran på maskinen, mens den eftermonteret køler er placeret på siden af maskinen.

- Den originale oliekøler sidder dårligt placeret når vi skal åbne op på et nyt stykke, da den bliver fyldt med majs og derfor har vi også placeret den ekstra køler på siden af maskinen, ifølge Kim Frederiksen.

rich-media-3
En ekstra oliekøler er monteret på siden af dumperen for at sikre at temperaturen på olien.

Udover oliekøleren er der også monteret en skubbeanordning foran på dumperen, som gør det muligt at skubbe bag på snitteren så den kan komme igennem der hvor det er mest vådt. Den kan også benyttes til at skubbe traktorerne fri hvis de sidder fast.