Efter at Siwi Maskiner i Silkeborg indgik forhandleraftale med den canadiske maskinforhandler Future AG i Alberta har samarbejdet udviklet sig positivt.

- Future AG meldte vores Combi Hitch løsning til en konkurrence omkring bedste innovative løsninger til det canadiske marked for 2019, fortæller Steen N. Jensen, salgs- og marketingdirektør, Siwi Maskiner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Konkurrencen blev afgjort under maskinudstillingen Agri-Trade, afholdt i Red Deer Alberta i starten af november.

Siwi Maskiner blev udtaget af et dommerpanel til finalen om at være imellem de fem bedste innovative løsninger i Canada 2019.

- Vi er meget stolte over at have vundet denne kæmpe ære, men også stolte over at blive udvalgt til bedste innovative ide for det canadiske marked 2019, siger Steen N. Jensen.

rich-media-2
Minus 19 grader hindrer ikke de canadiske landmænd i at tage på maskinmesse. Pressefoto.

Minus 19 grader

Siwi Combi Hitch-modulet blev sammenkoblet mange gange under det tre dages udendørs demoshow i Canada for at vise de canadiske landmænd mulighederne i sammenkoblingsløsningen, fortæller salgs- og marketingdirektøren, der var i Canada for at deltage i messen.

- Første dag var dog noget koldt med ned til minus 19 grader, men det betyder åbenbart ikke noget for de canadiske landmænd, da vores stand var godt besøgt, og der var stor interesse for hitchen, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siwi Maskiner vandt innovationsprisen med denne begrundelse fra dommerpanelet:

"Siwi Combi Hitch løser et behov her og nu for at kunne effektivisere, men samtidig skabe en meget sikrere arbejdsdag, og det har vægtet meget højt for begrundelse for at vinde Innovationsprisen".