For cirka et år siden havde Farmimplement ved Jens Iversen et forrygende Agromek, hvor der var masser af mennesker på standen, og hvor der blev slutsolgt et stort antal plove. Nu forsøger iværksætteren fra Mors at flytte den gode stemning til Hannover, og derfor er han sammen med sin sjællandske forhandler repræsenteret på standen med de spanske redskaber.

Lytter til den danske importør

På trods af at der både fysisk og mentalt er langt fra Mors og til fabrikken i Spanien, så har den spanske producent på rekordtid taget den danske importør til sig, og ikke blot lyttet men også gjort noget ved de udfordringer, som det er at pløje under skandinaviske forhold.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Ovlac har virkelig gjort fordommen om, at det tager år og dag, før en sydeuropæisk producent reagerer på henvendelser fra kunder og importører. Blandt andet producerede de på vores opfordring et hydraulisk betjent landhjul, og de kuperede ikke blot, det der var på markedet. De udviklede i stedet deres eget design, hvor hjulet kan anvendes som isætningshjul, og hvor det er let at indstille landhjulet, så der kompenseres for at hjulet kører på eksempelvis et dige i det sidste træk ind mod skel, siger Jens Iversen, Farmimplement.

rich-media-2
Ifølge Jens Iversen, Farmimplement, betyder de lodrette åse cirka fem centimeter bedre gennemgang i ploven.

Lodrette åse

De fleste plove har gennem generationer haft buede åse, og det stjæler faktisk lidt af gennemgangen i ploven. Den problematik forelagde Jens Iversen ingeniørerne på fabrikken, og på Agritechnica kan de besøgende se en Ovlac 130 med lodrette åse. Ifølge Jens Iversen betyder det, at gennemgangen i ploven er cirka fem centimeter større, end hvis ploven havde været med de traditionelle buede åse.

Større landhjul

Under tørre og gunstige kører mindre landhjul med langsgående mønster uden problemer. Men når det bliver fedtet, og der er masser af halm og efterafgrøder der skal pløjes ned, kommer de let til kort. Derfor tilbyder Ovlac nu et stort landhjul, der er monteret med et Alliance radialdæk i dimensionen 280/70R16.