Agritechnica 2019 har netop slået dørerne op og Case IH har løftet sløret for den populære Puma-serie, som nu ændre look.

Fronten er ændret og rammer ind i samme design-linje som resten af traktor-programmet fra Case IH, hvor vi første gang så denne form for forende på Optum-serien, og senere fulgte Maxxum, Vestrum, Magnum-serien og nu Puma-serien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Morten Jørgensen fra Case IH i Danmark fortæller, at det nye design først vil komme på de mindre Puma'er og derefter på de større:

.- Allerede i midten af 2020 kan vi leverer den nye motorhjelm på Puma'er op til Puma 175, som har den 10 centimeter kortere akselafstand end de øvrige, hvor den store Puma-serie først får det nye look i slutningen af 2020, fortæller Morten Jørgensen.

Det betyder, at Puma 240 CVX, som faktisk er Danmarks mest sælgende traktor i øjeblikket, først bliver opdateret med nyt look i slutningen af 2020.

Opfylder nyeste motorkrav

Ellers er det begrænset, hvad man som chauffør bemærker af nyheder på den nye Puma-serie, som dog har fået nye trinbræt med en anden hældning til lettere ind- og udstigning. De store nyheder ligger under den nye motorhjelm, hvor den 6,7 liters Fiat Powertrain Technologies (FPT) motor opfylder de nyeste emissionskrav Stage 5. Dette gøres med ren SCR-teknologi, altså hvor der blot fyldes AdBlue på traktoren, også klares al efterbehandling af emission uden for motorrummet.

Teknologien har det mundrette navn Hi-eSCR2, som hentyder til, at der er tale om anden generation af SCR-teknologien fra FPT.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved overgangen til den nye teknologi samtidigt forlænger serviceintervallet for motorolieskift til 750 timer eller 18 måneder, mens intervallet for hydraulikolie også øges til 1.500 timer. Desuden fortæller Case IH, at der i den nye Hi-eSCR2-teknologi gemmer sig hele 13 patenter.

rich-media-3
Morten Jørgensen fra Case IH i Danmark ser frem til at få det nye Puma-design til Danmark i slutningen af 2020.

Ny genvejsknap

På AFS 700-terminalen har Case IH desuden opdateret systemet med en ny genvejsknap, som skal give chaufføren hurtigere adgang til nogle undermenuer. Skal der dæktryksregulering på Puma-traktoren, så har Case IH optimeret kompressoren, og man fortæller, at oppumpning af dæk nu sker med 35 procent større hastighed. Det er dog ikke muligt at få automatisk regulering af dæktrykket som en fabriksløsning fra Case IH.