Inden for mejetærskere er der rig mulighed for at blive inspireret på Agritechnica 2019.

Claas viser en ny Lexion-generation, John Deere viser en helt ny stortærkser i et segment, de endnu ikke er repræsenteret i. New Holland viser ny hardware i tærskesystemet på CX-serien. Agco viser ny topmodel og forbedret udsyn og endelig viser Case IH opdateringer i de mindste Axial Flow-serie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny tærskecylinder

New Holland har fået en sølvmedalje tildelt på Agritechnica for den nye tærskecylinder i CX-serien for en ny alternative tærskecylinder, som kan vælges som ekstraudstyr. Der sidder forskudte slagler på den sektionsopdelte cylinder, og ifølge New Holland skulle designet af den nye cylinder give et jævnere afgrødeflow, som reducerer støjniveauet i kabinen og formindsker risikoen for blokeringer.

rich-media-2
New Holland opdaterer CX-serien med en ny tærskecylinder med forskudte slagler. Foto: New Holland

New Holland fortæller, at der kræves op til 16 procent mindre tærskeeffekt, med den nye cylindre, hvilket burde reducere brændstofforbruget.

Kapaciteten burde i følge New Holland også stige, og der er tale om en forøgelse på op til 10 procent, sammenlignet med den traditionelle tærskecylinder med slagler på en række.

Ny stortærsker

John Deere har fået tildelt en medalje på Agritechnica for Efficiency Package for Large Combine Harvesters, som oversat til dansk er en komplet ny stortærsker. I forbindelsen med medaljen skriver Agritechnica blandt andet, at der er tale om udviklingen af en to rotors mejetærsker med en cylinderbredde på 1720 millimeter, og med 710 dæk er den totale bredde 3,5 meter. Desuden udvikles der en ny bælteundervogn til maskinen.

rich-media-3
John Deere løfter sløret for deres hidtil største mejetærsker - både hvad angår fysiske rammer og indhold. Grafik: John Deere

John Deere fortæller, at sammenlignet med rystemejetærskere, så vil en viderudvikling af rotormejetærskere ofte være begrænset af de fysiske rammer på maskinen. Som følge deraf fortæller John Deere, at det gælder om at udvikle det indre i maskinen, og det kan være svaret på, at der nu kommer en dual rotor i den nye storserie fra John Deere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad navnet bliver på den nye stortærsker er der ikke nogen information om endnu.

John Deere viser også sensorteknologi til at analysere afgrøden foran maskinen, og hvad der kommer til mejetærsker, og dermed kan det selvjusterende ICA-system på John Deeres mejetærskere blive endnu mere forudsigende.

Kørsel uden rat

Fendt udvider på Agritechnica Ideal-mejetærsker-serien med en ny topmodel: Ideal 10 kommer modellen til at hedde, og den nærmere sig de 800 hestekræfter, idet effekten leveres fra en 16,2 liters MAN-motor, som yder 790 hestekræfter.

Mejetærskeren kommer desuden med ratløs-betjening, da Fendt har fået en sølvmedalje på udstillingen for Ideal-Drive, hvor rattet er erstattet af et joystick på venstre armlæn i mejetærskeren.

rich-media-5
Fendt kommer på Agritechnica med en ratløs løsning i deres Ideal mejetærsker. Foto: Fendt.

Optimeret tærskesystem

Claas har fornyet hele Lexion-serien besåtende af både rystere og hybrid-mejetærskere, og for at vise, at der er tale om en helt ny generation, så har man valgt at omdøbe hele serien med et nyt navngivningssystem. 5000-serien er fem rysters maskiner, 6000-serien er seks rysteres maskiner, 7000-serien er hybridmaskiner med smal indføring mens 8000-serien er hybridmaskiner med den brede indføring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Auto Chopping kalder Claas én af de nyheder, som man har modtaget en medalje for på Agritechnica 2019. Der er tale om en sensor i mejetærskeres slug som måler fugtigheden på afgrøden som kommer ind i mejetærskeren. Udfra de data ændres

Der er kommet en ny topmodel i Lexion-serien, i det Lexion 8900 topper med 790 hestekræfter fra samme 16,2 liters MAN-motor, som Fendt benytter i Ideal 10 mejetærskeren.