Amazone implementerer flere og flere sensorer på sprøjterne på Agritechnica.

Tyske Amazone kan på Agritechnica 2019 fejre 50 års jubillum inden for sprøjteteknik, og det markeres blandt andet med den selvkørende Pentera i en sort jubilæumsfarve.

Foruden den sorte selvkørende sprøjte, så fejrer Amazone også jubilæumet med sprøjtenyheder af flere forskellige slags.

- Blandt andet udvides vores AmaSelect-paraply med endnu flere funktioner på sprøjterne, fortæller Anders Clemmesen, produktchef hos Brøns Maskinforretning, som er den danske importør af Amazone i Danmark.

AmaSelect er den automatiske omstilling mellem dyserne på sprøjtebommen, og Anders fremhæver, at man først og fremmest er helt klar med kurvekontrollen:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Systemet blev vist for to år siden, men er nu helt klar til salg. Systemet gør det muligt at dosere på tværs af bommen ved eksempelvis kurvekørsel. I praksis betyder det, at vi har en middeldyse samt en plus- og en minus-dyse. Systemet kan dermed automatisk skifte over til en større eller mindre dyse efter behov, og det giver en ensartet dosering, når sprøjten drejer i kurver og lignende, fortæller Anders Clemmesen.

rich-media-1
Kurvekontrollen fra Amazone er nu endelig klar til salg, og det kan være en ret væsentlig investering, hvis ikke alle markers skel er snorlige.

Spot og båndsprøjtning

AmaSelect Spot og AmaSelect Row er to tilføjelser til AmaSelect-familien.

Som navnet antyder, så giver Spot-delen mulighed for kun at sprøjte dér, hvor det giver mening.

Amazone fortæller, at informationerne til den målrettet behandling kan komme fra tildelingskort, som lægges ind i sprøjten.

rich-media-2
Spot-sprøjtning bliver mere og mere udbredt, og nu kan der tildeles filer til sprøjtecomputeren, så den selv finder ud af, hvor der skal spotsprøjtes eller kigges efter grønmasse.

- Udfra de farver, som der tildeles på kortet, kan sprøjte give en behandling dér, hvor det giver mening, fortæller Anders Clemmesen.

Row-delen er den del, som Amazone har fået tildelt en sølvmedalje for på Agritechnica 2019. Der er her tale om såkaldt båndsprøjtning, som også har stor fokus i Danmark. Med båndsprøjtning sprøjtes der i rækkeafgrøder dér, hvor renseren ikke kan nå. Det vil sige mellem planterne i rækkerne.

rich-media-3
AmazoneSelect Row er blivet tildelt en sølvmedalje på Agritechnica, og er båndsprøjtning dér hvor en renser i rækkeafgrøder ikke kan nå ukrudtet.

Vejrsensor på sprøjten

AmaSenseWeather kalder Amazone den nye vejrstation, som der kan monteres på sprøjterne.

- Vejrstationen skal bruges til opsamling af data om vind og vejr, som dermed kan bruges til senere dokumation, hvilket jo blivere vigtigere og vigtere i disse miljø-tider, fortæller Anders Clemmesen.