Maskinhandler Indkøbsringen har i sæson 2019 testet prototypen på en nye afskubbervogn, der får modelbetegnelsen, MI Express 42. Vognen kommer på er treakslet undervogn fra ADR, hvor der er tvangsstyring på forreste og bagerste aksel. Akselafstanden er på 181 centimeter, og der må lovligt køres med 24 ton på de tre aksler. Til intern transport, hvor totalbredden må overstige 2,55 meter, kan vognen monteres med dæk i dimensionen 750/45 R26,5, og når den monteres med 600 millimeter brede dæk, kommer totalbredden under 2,55 meter.

- Modelbetegnelsen, Express 42, indikerer, at vognen er bygget til at kunne læsse 42 ton, og lige som på den mindre to-akslede model skubbes læsset af, ved at forende og i første omgang også den forreste del af bunden trykkes bag ud af kraftige hydrauliske stempler. Aflæssertiden ligger på 55 sekunder, og da vognen er fuldstændig tæt kan anden anvendes til alt fra raps og til græs og majs, siger Christian Korsholm, MI.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modelbetegnelsen, Express 42, indikerer, at vognen er bygget til at kunne læsse 42 ton

Christian Korsholm, Maskinhandler Indkøbsringen, MI

Vognen leveres som standard med et-kreds hydrauliske bremser, og kan som ekstraudstyr monteres med kombibremser, på både luft og hydraulik. Den kan desuden monetres med en ALB-ventil, der regulerer bremsetrykket i forhold til hvordan vognen er læsset.

rich-media-2
MI Express 42 er en ny tre-akslet afskubbervogn, der med overbygning rummer 55 kubikmeter. Foto: MI

Udstyr til spredning og omlæsning

MI Express 42 er forberedt til, at vognens store bagdør kan udskiftes med enten udstyr til spredning af staldgødning eller en stor snegl til omlæsning af korn, så vognen kan anvendes som pendlevogn imellem mejetærsker og lastvogne.

- Lige som vognen kan leveres med overbygning, kan den også leveres med hydraulisk foldbare sider. Det reducerer læssehøjden til tre meter, og når siderne vippes på plads, låses de hydraulisk, siger Christian Korsholm.

Kompakt vogn på tre aksler

Den nye tre-akslede tipvogn får modelbetegnelsen MI Tip SPC 24 og bleiver dermed ny topmodel i SPC-serien. Vognen er bygget på en treakslet ADR undervogn, der må læsse 24 ton og er med tvangsstyring på forreste og bagerste aksel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med en totallængde på 9,20 meter og en kasse der uden ovebygning rummer 24 kubikmeter, har den nye vogn nøjagtig samme dimensioner som den to-akslede SPC 20, siger Christian Korsholm og tilføjer:

- Den to-akslede vogn er en fremragende vogn til intern transport, hvor den med overbygning rummer 36 kubikmeter. Men når der skal køres på landevejen, kan vi med den nye tre-akslede vogn lovligt transportere nogle flere tons.

Som ekstraudstyr kan vognen leveres med tvangsstyring af forreste og bagerste aksel og kan desuden leveres med ALB-bremseventil og kombibremser.