Selvkørende redskabsbærer fra Robotti får verdenspremiere i Hannover om tre uger.

Robotti 150D er navnet på en ny generation af selvkørende redskabsbærere. Den fejrer verdenspremiere på Agritechnica-messen i Hannover medio november.

Det sker efter seks års arbejde med at udvikle et bæredygtigt koncept, oplyser Robotti.

Maskinen er blandt de første selvkørende redskabsbærere af sin art på markedet, og virksomheden bag forventer et internationalt gennembrud på messen.

150D har et kraftoverskud som en mellemstor traktor, blot uden fører. Den er en multi-redskabsbærer, der kan anvendes til for eksempel harvning, såning, mekanisk rensning og sprøjtning. Kapaciteten er op til 3 hektar i timen, afhængig af markoperationen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Med Robotti er vi med til at starte ny æra inden for landbrug og gartneri, hvor de selvkørende redskabsbærere bliver kommercielt bæredygtige og kan integreres i den daglige drift, fortæller Henrik Lynge Jacobsen, salgsdirektør i AgroIntelli, der har udviklet og producerer Robotti.

- Rettidighed, ensartethed, frigivelse af tid og bæredygtighed er væsentlige argumenter for at anskaffe Robotti, siger direktøren og fortsætter: - Eksempelvis er der en udbyttestigning i roer ved at kunne så, så snart jorden er tjenlig. Da Robotti er lettere, kan jorden bære den tidligere, så landmanden kan optimere såtidspunktet. Samtidig bidrager den mindre jordpakning til at give udbyttet et yderligere løft.

rich-media-1
Centermontering af redskaberne giver en god vægtfordeling, og 3-punktsophænget betyder, at man kan bruge eksisterende redskaber. Pressefoto.

Robotti 150D er en videreudvikling af Robotti-konceptet, der er testet gennem det seneste år med gode resultater. Disse erfaringer er nu indarbejdet i den færdige udgave, der kommer på markedet i 2020. Den er blevet større og mere "voksen" - med større hjul og nu 150 hk. Desuden kommer den i en version med 75 hk og medbetegnelsen Robotti 75S.

Robotti er blandt andet solgt til Wageningen Universitet, Gent Universitet og Aarhus Universitet, hvor den indgår i forsøgsarbejdet.

To Kubota-motorer

Den store version har to Kubota dieselmotorer med hver 75 HK. De sørger for en fremdrift på op til 10 km/t under arbejdet. Dertil kommer hydraulikken med tre dobbeltvirkende PTO-udtag samt et returudtag. Det giver godt med kræfter til at håndtere en række forskellige redskaber via trepunktsophænget. Med en frihøjde på hele 92 cm kan landmanden arbejde sent i afgrøderne.

Centermonteringen og den dermed meget ligelige fordeling af vægten på de fire trækkende hjul giver en effektiv udnyttelse af kræfterne.

Maskinen er som standard udstyret med laserscanner, kamera og RTK/GPS. Sikkerhedssystemerne er redundante, så de arbejder uafhængigt af hinanden.

Som ekstraudstyr kan Robotti udstyres med en række softwarepakker blandt andet til plantetælling og til måling af ukrudtsintensitet i form af ukrudtskort.

Ruteplanlægning sparer tid

Arbejdsplaner for Robotti'en administreres via AgroIntellis hjemmeside, hvor man kan bruge eksisterende GPS-markkort eller oprette nye. En computer beregner den mest effektive ruteplan for at minimere brændstofforbruget, men også for at minimere strukturskader på marken.

Med logfunktionen er der ydermere styr på historikken. Detaljerede kort gemmes og dokumenterer de enkelte arbejdsopgaver. Ligeledes kan billeder og registreringer fra påmonterede kameraer og sensorer gemmes i logfunktionen.

- Vores beregninger viser, at det eksempelvis betaler sig at investere i en komplet Robotti-løsning med redskaber til dyrkning af kartofler sammenlignet med tilsvarende investering i en konventionel traktor med redskaber, beretter Henrik Lynge Jacobsen og fortsætter:

- I eksemplet har vi regnet på dyrkning af 100 hektar kartofler årligt over en femårig periode. Med Robotti er afkastet (IRR) på investeringen 181 procent mod 138 procent for den konventionelle traktorløsning. Det skyldes blandt andet lavere omkostninger til arbejdsløn samt højere udbytte grundet mindre strukturskader på marken.

- Robotterne er klar, og nu er det op til landbruget at tage den nye teknologi til sig, afslutter Henrik Lynge Jacobsen fra AgroIntelli.