Den tyske producent af harver og såteknik, Köckerling, er klar med en ny harvetype på Agritechnica 2019.

Allrounder Flatliner hedder harven, som i princippet er en udbydning af Allrounder fjedretandsharven, men som i denne Flatliner udgave er udstyret med en række bærehjul i fronten af harven, som den vil bruge til at holde en ensartet dybde ganske øverligt på marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Harven er tiltænkt som et våben mod græsukrudt, hvis eller når round-up bliver forbudt, fortæller Mikael Nielsen, som er den danske salgschef for Köckerling. Han ser dog flere muligheder i harven.

rich-media-2
Forrest kan harven monteres med en slæbeplanke, og med den på mener Mikael Nielsen, at harven udenmærket kan fungere som en såbedsharve.

Fordeler og jævner

- Jeg ser harven som et rigtig spændende alternativ til Allrounder-harven, da vi på denne harve også får mulighed for at monterer en slæbeplanke. Harven kan ikke blot arbejde øverligt, men dermed også fordele materiale, og derfor kan harven også være ganske fint som en såbedsharve, fortæller Mikael Nielsen.

Harven arbejder fra helt øverlig bearbejdning og ned til 13 centimeters dybde. Det hele justeres hydraulisk fra traktorsædet og kontrolleres med de fire bære/dybdehjul forrest og den dobbelt jord-til-jord pakvalse bagerst.

Afstanden mellem tænderne er 13 centimeter, og det er muligt at monterer en gåsefod på tænderne med 20 centimeters bredde for på den måde at opnå fuld gennemskæring i harvens arbejdsbredde.

Foruden slæbeplanken forrest kan der også monteres en knivtromle.

rich-media-4
De fire bærehjul forrest sikre en meget ensartet arbejdsdybde selv når harven skal arbejde ganske øverligt.