CNH Industrial, som blandt andet ejer mærkerne Case IH, New Holland, Steyr og Kongskilde vil for første gang nogensinde samle alle mærker i én hal på Agritechnica.

Der bliver tale om samlet 7.300 kvadratmeter, hvor hver mærke dog har sin egen stand, standopbygning og personale tilknyttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om der i år vil være flere Kongskilde maskiner malet i New Holland-farver kan vi på nuværende tidspunkt kun gætte om, men det er dog interessant, at man fortsat holder ved Kongskilde-navnet i CNH-koncernen.

De mange CNH-produkter vil være samlet i hal 3 på den store messe.

Også andre haller

Foruden hal 3, så har CNH også produkter i andre haller. Fiat Powertrain Tecnologies (FPT), som er CNH's motorfabrik vil være at finde i hal 16, som er én af Systems & Components-hallerne, mens teknologi-producenten AgXtend, vil være at finde i hal 11, som bliver en hal udelukkende med præcisionslandbrugsudstyr - både i form af sensorteknologi samt digitale løsninger.