På Farm Progress Show i USA viste amerikanske ATI PowerFlex Trax, som de kalder deres nyeste bælteundervogn til montering på mejetærskere:

- Der er tale om en ny type bælteundervogn, med en hel unik affjedring, forklarer Steve Hannam fra ATI. Han fortæller, at man kalder affjedringen for TerraForm, hvor de tre små hjul i bæltet kører uafhængigt af de store hjul, som er bærerne for bæltet i forenden og bagenden af de trekantede bælter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Indtil videre leveres bælterne blot til Case IH og John Deere-mejetærskere.

Centralt ophængt

De tre midterste hjul i bæltet har alle fat i ét centralt ophæng midt, som kan pendle i længderetningen af bæltet. Der er tale om et lukket system, hvor to hydrauliske cylindre affjedrer afhængig af hinandens placering, hvilket betyder, at når bæltet møder en forhindring forrest i bæltet, og begynder at køre op, så vil olien automatisk sætte sig tykt på den modsatte ende af bæltet, og dermed sørge for at presse de små hjul ned mod bæltet, som dermed resultaterne i en meget rolig gang i bælteundervognen.

- Det giver en ualmindelig god affjedring, at alle hjul arbejder modsat, og dermed hjælper med affjedringen, fortæller Steve Hannam.

rich-media-3
De tre små hjul midt i bæltet er alle ophængt centralt og to hydraulikcylindre sørger for at skubbe olien rundt, så de følger terrænets overflade.

Høje bælter

Indtil videre produceres bælterne kun til John Deere og Case IH mejetærskere, og der er da også tale om ægte amerikanske mål idet bælterne har en bredde på 914 millimeter. Længden på hele bæltet er 7 meter, og kontaktfladen med jorden er 2,7 meter lang.

- Højden på bæltet er ret unikt, idet vi har to meter fra bund til top. Det giver nogle helt fantastiske egenskaber i vådt terræn, påpeger Steve Hannam.

Han fremhæver desuden, at selvom der er tale om en eftermonteret løsning, så formår man stadig at holde topfarten på maskinen, som bæltet monteres på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan køre 40 kilometer i timen på landevejen med bælteundervognen monteret.

rich-media-5
Bælterne er 914 millimeter brede samt to meter høje.