Jacob Ulv Christensen byggede til sæson 2019 en 13,5 kubikmeter gyllevogn til udkørsel af gylle på lavtliggende arealer.
- Der var et kundeønske om muligheden for tidlig gylleudbringning på specielt de lavt liggende græsarealer, fortæller Jacob Ulv om baggrunden for den lille gyllevogn, som er bygget ud fra en brugt Vervaet-gylleanhænger fra de selvkørende røde Vervaet gyllenedfædere. På gyllevognen er der monteret en kraftigere lift, en Burger-pumpe, samt en ældre JOS-styring til flowmåler og fyldetårn.
Alt gyllen i Danmark skal slet ikke bringes ud på denne måde. Det er kun til de lave arealer, og derfor tror jeg også fremover, at vognen primært skal benyttes i det tidlige forår
- Jacob Ulv Christensen, maskinstationsejer
- Jeg vidste at rumindholdet ikke skulle nærmere sig de 15-16 kubikmeter, da vognen på den måde kommer for tæt på de selvkørende tre-hjulet løsninger på markedet, og samtidigt skulle vognen heller ikke være for lille. Jeg er derfor ret godt tilfreds med resultatet, fortæller Jacob Ulv om den "lille" gyllevogn, hvor der er bevaret en ret unik detalje fra Vervaet'en: Udskydelig aksel.
- Traktoren foran gyllevognen kører med tvillinghjul, så den udskydelig aksel når ikke helt uden for traktorens sporvidde, men bare det faktum, at vognen trykker forskudt af traktoren er jeg overbevist om hjælper på trykskader, fortæller den vestjyske maskinstationsejer.
Der er forskel
Sagro har kigget på trykskaderne ved Jacob Ulv Christensens gyllevogn og sammenlignet det med trykskader fra en almindelig 25 ton gyllevogn.
- Sidst i april foretog vi penetreringsmålinger af forsøget. Ved at måle modstanden i jorden, får vi svar på, hvor meget jorden er pakket. Når modstanden er over 4 MPa medfører det udbyttetab for alle afgrøder, sarte afgrøder allerede ved 2 MPa, fortæller Kirstine Damgaard Petersen, Planterådgiver hos Sagro og kvinden bag forsøget.
Hun fortæller, at der er en tydelig tendens til større pakning af overjorden ved kørsel af almindelig gyllevogn.
- Vi målte en modstand på 4 MPa allerede ved en dybde på 22 centimeter. Målinger efter kørsel med den lille gyllevogn svarer derimod til målinger på uberørt jord.
I underjorden er en større del af jordprofilen pakket med en jordmodstand på >4MPa efter kørsel med almindelig gyllevogn.
Forsøgsresultaterne kan ses i diagrammet herunder:
Udbyttetab eller ej
Kirstine Damgaard Petersen fortæller, at der efterfølgende er taget slæt på arealet, og derfor også set på udbytter og eventuelle afgrødeskader.
- I sporet hvor den almindelige gyllevogn har kørt er udbyttet reduceret til 53 procent i forhold til det uberørte areal. Til sammenligning reducerer Jacob Ulvs gyllevogn kun udbyttet med 10 proent.
Hun påpeger dog, at denne forskel kan godt skyldes jordvariation, men understreger dog, at der ingen synlig forskel var på den lille gyllevogn og det uberørte areal, hverken på kløveren eller græshøjden.
- Konklusionen er, at den lille gyllevogns færre aksler og støre trædeflade i dette tilfælde har været en stor fordel. Specielt på lidt vanskeligt jord, der i forvejen kan være svært at færdes på.
Kirstine Damgaard Petersen fortæller, at man ved tidligere erfaringer har set afgrødeskader på grund af trædefladen. Det har i dette tilfælde ikke været skadeligt for græsset til første slæt efter den lille vogn.
- Om der er sammenhæng mellem større trædeflade, lavere tryk og derfor mindre afgrødeskade kan vi ikke sige, men det vil være interessant af få undersøgt.
100 kubikmeter
For at opretholde kapacitet på gyllevognen, og lade den undgå at skulle på vejen, så har Jacob Ulv købt to brugte Samson PG25, som skal bruges til buffervogne.
- Vi kører rigtigt meget mink-gylle ud, og da koncentrationen er høj er det ofte 10 ton gylle pr. hektar. Med så store doseringer skal man virkelig hænge i med selv en PG 25 for at nå 100 kubikmeter i timen, og det når vi faktisk med den lille vogn her sammen med buffervognene, fortæller Jacob Ulv.
Gyllevognene kobles af og på med hitch-krog, og en hurtig-kobler, som kan nås ud af bagruden fra traktoren, sørge for at chaufføren, som flytter buffevognene ikke skal ind og ud af traktoren ved fra- og tilkobling.
- Ideen med at bruge gyllevognene i stedet for en buffertank er fleksibiliteten. En buffertank står sjældent ret godt placeret i ret lang tid ad gangen, og specielt med de små doseringer, som vi ofte kører, så er det rart at buffer-gyllevognen kan stå præcis dér, hvor man er kommet til, påpeger Jacob Ulv.
Erfaringerne fra 2019 er foreløbige, at den lille gyllevogn primært er blevet brugt i det tidlige forår, inden de lavtliggende arealer blev tjenlige til de større og tungere gyllevogne.
- Alt gyllen i Danmark skal slet ikke bringes ud på denne måde. Det er kun til de lave arealer, og derfor tror jeg også fremover, at vognen primært skal benyttes i det tidlige forår, fortæller Jacob Ulv.
