Maskinbladet i Tyskland: Fra den 10 til 16. november 2019 - med eksklusive dage den 10. og 11. november ? finder verdens største inddøres udstilling sted i Hannover: Agritechnica 2019.

Maskinbladet er netop nu til pressemøde i Kassel, hvor DLG (Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft), som er arrangører bag den store udstilling, fortæller om den kommende messe, som endnu engang er total udsolgt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med 2.750 udstillere fra 51 lande er de knap 40 hektar udstillere areal i Hannover total udsolgt.

60 procent af udstillerne kommer fra udlandet, hvor Italien er bedst repræsenteret med 366 udstillere fra det sydeuropæiske land. Kina kommer ind på andenpladsen med 158 udstillere, og Tyrkiet ligger på tredjepladsen med 113 udstillere. Derefter komemr Holland, Frankrig, Østrig, Polen, England, og Danmark finder vi på en niende plads med hele 58 udstillere. Interessant er det at se, at USA og Canada er repræsenteret på Agritechnica med henholdsvis 50 og 37 udstillere.

rich-media-2
Der forventes over 400.000 besøgende på Agritechnica 2019.

Medalje-regn

Agritechnica har i år modtaget 291 registreringer for sølv og guld-medaljer fra sammenlagt 148 udstillere fra 24 forskellige lande. For første gang nogensinde vil juryen også uddele medaljer til System & Component nyheder. Normalvis plejer medaljerne at blive uddelt i forbindelse med pressemødet her forud for Agritechnica, men i år må vi vente med spænding i endnu en uge, før medaljevinderne offentliggøres.

rich-media-3
Agritechnica 2019 finder som traditionel tro sted på messeområdet i Hannover.

Nyheder de kommende dage

Mens vi venter på vinderne af guld- og sølvmedaljerne, som pr tradition er meget prestigefyldt, så vil vi her på maskinbladet.dk de kommende dage fortælle om nogle af de spændende nyheder der kan ses frem til på Agritechnica 2019 - faktisk vil der løbende på maskinbladet.dk fra nu og til messen begynder i november komme massive teknik-nyheder, som der kan ses frem til at se nærmere på, når Agritechnica 2019 slår dørene op til november. Når messen begynder, vil Maskinbladet naturligvis også være massivt til stede på maskinbladet.dk, på Facebook samt på den populære Snapchat-kanal.