Huden brændte af fingrene, da landmand Kaj Merrild forsøgte at redde sin halmpresser og traktor fra ilden - men forgæves. Allerede to dage efter var han ude med sine nye maskiner, han har fået af Topdanmark.

Der lugter af brændt halm. Landmand Kaj Merrilds er næsten færdig med dagens arbejde, da han ser ilden i halmpresseren. Den breder sig eksplosivt mod traktoren, skriver Topdanmark i en pressemeddelelse. Han skynder sig at ringe 112.

Han forsøger at få halmpresseren afmonteret og griber brandslukkeren, men må slippe den igen. Den er allerede så varm, at huden på hans fingre brænder af. På få minutter omslutter ilden hele traktoren.

Brandvæsnet ankommer, men de tør ikke slukke ilden, før dækkene på traktoren er eksploderet. Traktoren, som er hans vigtigste redskab i den travle høst, er total ødelagt, da brandvæsnet får slukket ilden. Først nu mærker han smerten i fingrene.

- Men smerterne var ikke det værste, det var tanken om, at min traktor var totalt ødelagt. Traktoren er et af de vigtigste redskaber for en landmand, siger Kaj Merrild om den ulykke, han oplevede, da han pressede halm den 28. august.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Ilden bredte sig lynhurtigt, og da jeg indså, at jeg ikke kunne redde traktoren, skyndte jeg mig væk. Det nyttede ikke noget at prøve at redde den. Det er også mit råd til andre i samme situation, siger han i pressemeddelelsen fra Topdanmark.

I alle sine 30 år som landmand har han aldrig oplevet noget lignende. Kaj er, som alle landmænd klar over, at det er brandfarligt at presse halm. Men han troede aldrig, at det skulle ramme ham så hårdt. Derfor var han glad for, at han allerede efter to dage kunne få erstattet halmpresseren af sit forsikringsselskab og bruge sin reservetraktor, så arbejdet kunne blive gjort færdigt.

- Jeg ringede straks til Topdanmark, og de var hurtige. Allerede efter to dage, havde jeg fået en ny halmpresser, og nu har jeg også fået erstattet min traktor. Jeg har fået en god behandling af Topdanmark især af min assurandør John Andersen, siger han.

At være landmand er farligt arbejde, og for Kaj Merrild er det vigtigt med et forsikringsselskab, som hurtigt kan hjælpe, når ulykken sker. Han er også lettet over, at han får en tilsvarende traktor.