Selvom det udefra kan være svært at se forskel på den nu gamle generation New Holland T8 og den nye, så rummer den nye T8-generation store ændringer i kabinen, hvor hele kabinen stort set er ny med både nyt højre armlæn, nyt kørehåndtag samt ny terminal.

Chaufføren af den nye T8-generation vil bemærke store ændringer når han sætter sig i førersædet - som i øvrigt også er nyt. Faktisk er hele 98 procent af kabinen ny på New Holland T8-serien, og det er kun de fire hjørnestolper, som er identiske med den tidligere kabine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På højre armlæn har man fået alle funktioner samlet. Det betyder blandt andet styring af radio og telefon, kontrol og styring af arbejdslys, og en række nye knapper, som man selv kan programmere til præcis dét formål man ønsker.

rich-media-2
Det nye kørehåndtag i T8-serien rummer flere funktioner. Blandt andet programmerbare knapper.

- Knapper kan programmeres til alt lige fra skift af skærmbillede i terminalen til justering af volume på radioen, eller måske betjening af hydraulikudtag eller firehjulstræk, fortæller Sean Dorosz, produktchef for New Holland-traktorer på det nordamerikanske marked.

rich-media-3
Det nye højre armlæn rummer også en ny touch-terminal forenden. Navnet er IntelliVeiw12, da terminalen er 12 tommer stor.

Software fra Micosoft

For enden af det nydesignede armlæn sidder IntelliVeiw12 terminalen, som har fået tilnavnet 12 på grund af de 12 tommer, som skærmen nu fylder. Skærmens software er udviklet af Microsoft og det giver en række muligheder, som vi ikke før har set i branchen.

rich-media-4
Fra terminalen justeres og overvåges hele traktoren. Billedet her viser hvilket knapper i kabinen der skal betjenes hvilke fjernventiler bag på traktoren. Når der foretages ændringer, så ændres farven også på knappen, så man aldrig er i tvivl om, hvilket udtag den benytter bag på traktoren.

Eksempelvis vises autostyringens billedet som et dynamisk billede. Afhængigt af hvilket redskab der er spændt efter traktoren, skifter redskabet også i terminalen.

- Det betyder, at når du spænder såmaskinen på, og Isobus-stikket registerer maskinen, så popper såmaskinen selv op i terminalen, og alle indstillinger for autostyringen kommer automatisk op i skærmen. Det kan eksempelvis være afstanden til såtudene, bredde på maskinen, antal sektioner og så videre, fortæller Sean Dorosz.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Bemærk krydshåndtaget ved Seans højre hånd. Herfra er der yderlig mulighed for programmering af traktorens funktioner - lige efter chaufførønske.

Lægger linjen for fremtiden

Han fortæller desuden, at den nye terminal automatisk sender informationer hjem til gårdens eller maskinstations computer, efterhånden som opgaverne afsluttes.

- Det er grunden til, at traktoren hedder PLM Intelligence. PLM står for Precision Land Management, og det er samlingen af alle vores autostyring, sektionskontrol, mark kortlægning, flådestyring og lignende, fortæller Sean Dorosz.

- Kortlægningen og informationer samt dokumentation om opgaverne i marken finder selv ind i systemet, og der skal ikke overføres filer med et USB-stik eller lignende. Det hele sker helt automatisk. Det er også gunden til, at vi i nær fremtid vil se samme terminal finde vej til det øvrige traktorprogram fra New Holland, da det giver en række andre fordele, med denne kommunikation, påpeger Sean Dorosz.

Han fortæller, at kommunikationen går begge veje, og hvis chaufføren i marken pludselig får behov for hjælp fra enten driftslederen eller mekanikeren, så kan han tillade, at de går ind og får det aktuelle skærmbillede smidt direkte frem på deres computerskærm, om de sidder 10 eller 1.000 kliometer væk fra traktoren.

- På den måde er hjælpen ikke langt væk, hvis der skal være hjælp til at indstille et Isobus-redskab, eller måske aflæse nogle fejlkoder, for bedre at kunne leverer den rette service i marken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-8
Den nye liftmus har blandt andet den unikke funktion, at chaufføren vælger, om den skal betjene frontliften eller liften i bag - og herefter er det præcis samme knapper, som betjener liftene.

Kan opleves til november

New Holland T8 har fået et, for os i Europa, ukendt efternavn: Genesis. I hjemlandet for T8-serien i USA er det dog ikke et ukendt navn:

- New Holland 8970-modellen blev kaldt for Genesis, og det navn har faktisk fuldt T8-serien lige til i dag på hjemmemarkedet i USA. Bag på førerhuset har alle amerikanske T8-modeller haft et Genesis-skilt monteret. Sådan fortsætter det, men nu står der også Genesis på motorhjelmens sideplader, og det vil der også komme til i Europa, fortæller Sean Dorosz, som påpeger, at traktoren vil være at finde på årets Agritechnica 2019 i Hannover til november

- Det bliver spændende at vise traktoren frem til de europæiske landmænd, da vi virkelig har ændret markante områder på kabinen, påpeger den amerikanske produktchef og nævner blandt andet også en indbygget LED lommelygte, mulighed for montering af samme kølebox, som findes i New Holland-mejetærskere, mere aflægningsplads samt mere arbejdslys i kabinen.

rich-media-9
Køleboxen kender vi fra New Holland-mejetærskere, da der faktisk er tale om præcis samme box.