I 1999 investeret Torben Thomsen fra TH Agro i den første mejetærsker med udbyttemåler, og det var lidt en øjenåbner for den fynske bedrift:

- Lige pludselig kunne vi jo helt præcist se, hvor store udbytterne var helt lokalt. Og da den kunne svinge mellem halvandet og helt op til ni ton på en relativt lille mark, så kunne vi jo se, at vi gjorde noget helt forkert i den måde, vi eksempelvis tildelte gødning på. Og det har vi så kunnet bruge til at arbejde mere præcist med, hvordan vi tildeler det, fortæller Torben Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For den 53-årige landmand er der ingen tvivl om, at det vigtigste udbytte af at arbejde med det digitale landbrug er de data, der opsamles.

- Den største fordel er, som jeg ser det, de data vi får til rådighed. Vi ved helt præcist hvor meget diesel vi bruger, vi kender udbyttets sammensætning og vi får samlet data på en let og overskuelig måde, siger Torben Thomsen.

Og hvis man spørger Torben Thomsen, er data kernen i det digitale landbrug. Det er ikke nok at investere i den nyeste teknologi, hvis man ikke efterfølgende bruger de data der indsamles til noget. Hvordan de indsamles, behandles og anvendes er ekstremt vigtigt.

- Det kræver, at man investerer noget tid i både at analysere data og oversætte det man finder ud af til handlinger på marken. Det kan være, at man skal give mindre gødning et sted men mere et andet. Og med de nye muligheder, vi arbejder med i øjeblikket, så kan vi også graduere tildelin-gen af planteværn, siger Torben Thomsen.

rich-media-2
Under høsten får Torben Thomsen alle data om høsten leveret i realtid mens han sidder i kabinen.

Krise slog bremserne i

Da finanskrisen i slutningen af nullerne gjorde sit indtog, betød det samtidig at arbejdet med det digitale landbrug i Danmark blev sat helt i stå. Finanskrisens fokus på at minimere omkostninger for landmanden var med til at sætte en ellers lovende digital udvikling helt i stå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mit gæt er, at vi blev sat fem år tilbage af finanskrisen. Den fik landmændene til at trække føle-hornene til sig og spare, hvor der kan spares. Der handlede det om at producere så billigt som muligt, og derfor var der mange - inklusive os selv - som var nødt til at spænde livremmen ind, forklarer Torben Thomsen.

I dag er der igen fokus på at være med til at udvikle det digitale landbrug. Og der er meget at hente, mener Torben Thomsen.

- Den nu tidligere Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens tiltag om præcisionslandbrug har fået os tilbage på sporet igen. Nu rykker dansk landbrug sig heldigvis igen i den rigtige ret-ning, mener Torben Thomsen.

rich-media-4
Rapsen analyseres allerede fra den rammer skærebordet.

Robotterne kommer

Et af de steder, hvor udviklingen i disse år går rigtigt stærkt er indenfor robotteknologien. Og selvom Torben Thomsen mener, at de i TH-Agro i dag er tæt på at have det helt optimale setup i forhold til høst, så er der også her mulighed for forbedringer. Men de ligger ikke først for.

- Jeg tror ikke at selve høsten, er der, hvor der er størst potentiale i første omgang. Der er andre områder, hvor jeg ser langt større potentiale her og nu. Men det er klart, at på sigt kommer robot-terne også til at spille en rolle i selve høsten, siger Torben Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En af de opgaver, hvor Torben Thomsen kan se et stort potentiale for robotter og anden teknologi her og nu er i forårsarbejdet. Opsamling af sten fra markerne er en tidskrævende opgave for Torben Thom-sen og de ansatte i TH-Agro. Men her mener han, at robotterne kunne komme til sin ret.

- Det burde være en relativt simpel opgave for en robot at samle stenene på marken. Samtidig er det en opgave, som koster mange mandetimer, så der er helt sikkert et potentiale lige der.

Styrker udvikling

For at sikre at udviklingen for alvor tager fart, er det ifølge Torben Thomsen vigtigt, at de nye teknologier kommer i marken og arbejder. Og som det er i dag, er det en stor investering, som for de fleste land-mænd kan være svær at gennemskue.

- Eksempelvis robotter er i dag en relativt dyr investering. Og samtidig ved jeg ikke ret meget om, hvordan den kører og hvad der skal til for at sikre, at den bliver ved med det, siger Torben Thomsen.

For at få flere landmænd til at kaste sig ud i at bruge robotter som en del af maskinparken foreslår Tor-ben Thomsen, at robotproducenterne overvejer at finde en løsning, som også giver økonomisk mening for begge parter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som jeg ser det, så ville det give rigtig god mening at kigge på operationel leasing. På den må-de betaler landmanden for den ydelse, han får. Og samtidig får producenten flere enheder ud at arbejde - og dermed får de langt flere data hjem, som kan være med til at udvikle robotten, så den bliver endnu bedre. Det vil jeg se som en stor win-win for begge parter, siger Torben Thomsen.