Svenningsens Maskinforretning bruger en digital kortløsning til at levere bedre service og komme tættere på kunderne.

Når ledelsen i Svenningsens Maskinforretning A/S trækker kundeoplysninger fra et Excel-ark over på det digitale kort Mapit, får de et overblik over, hvordan kunderne fordeler sig geografisk. Kortet giver et visuelt overblik over, hvilke kunder, der benytter sig af service og reparation på maskinerne, og hvor der er behov for mere hjælp.

- Hvis vi har brug for en ny montør til at køre rundt og reparere maskinerne, så ved vi hvor vi skal lede efter personen. Hvis kortet viser, at der i et område er mange kunder, der har behov for service, og vi ikke har nogen montør i det område, så kan vi ligeså godt ansætte en montør, der hvor kunderne er, sige Kristian Refnov, der er Direktør i Svenningsens Maskinforretning.

rich-media-1
Pressefoto.

Effektivt værktøj

Svenningsens Maskinforretning har anvendt Mapit, der er udviklet af den danske virksomhed Viamap, siden foråret 2019. Maskinvirksomheden har mest anvendt digitalkortet til at placere kunder på eftermarkedet, men fra efteråret følger markedet for salg af nye maskiner med.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er et godt internt redskab, vi kan bruge som en rettesnor i ledelsen. Vi får et overblik over, hvor vi er stærke, og hvor vi er svage. Vi kan se, hvor i landet der er mange leads og meget salg, og hvor der er potentiale for mere salg og mere service, siger Kristian Refnov

Visuelt overblik

Svenningsens Maskinforretning bruger indtil videre kun de funktioner i Mapit, der giver et visuelt overblik over kunder, fordelt på postnumre. Men kortløsningen giver også mulighed for at vise særligt relevante steder eller ting, i nærheden af de adresser og kunder, man trækker ind på kortet.