Med lanceringen af M8-serien på det nordamerikanske marked, er Kubota nu klar til at tilbyde traktorer over 200 hestekræfter.

Efter Kubota indgik aftale med Versatile om en levering af traktorer over 200 hestekræfter i slutningen af marts, er man nu allerede klar med traktorer over 200 hestekræfter til det Nordamerikanske marked.

Indtil videre er er der tale om to modeller i form af M8-191 med 190 hestekræfter samt M8-211 med 210 hestekræfter.

Modellerne er netop blevet lanceret i Amerika, og derfor er det endnu uvist, om der kommer en M8 Kubota til Agritechnica i november i Hannover.

ZF og Cummins

Effekten i de nye Kubota-traktorer leveres fra en seks cylindret Cummins B6.7 motor, og transmissionen er tysk produceret og leveres fra ZF. Der er tale om en semi powershift transmission med seks trin i fire områder, hvilket giver 30 gear frem og 15 bakgear. Desuden kan der tilbydes en trinløs ZF transmission til modellerne i M8-serien.

rich-media-1
Et kig ind i kabinen på den nye M8-serie fra Kubota.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I kabinen er der en opdateret version af det højre armlæn vi har set i M7-modellen i Europa, samt den syv tommer K-Monitor terminal, som leveres fra Kverneland, som Kubota ejer.

Der er desuden mulighed for en 12 tommer terminal i Kubota-traktorerne.

M8 leveres desuden med semi-aktiv læder sæde samt en kabine med 12 LED arbejdslygter.