Kim Krogsgaard vurderer, at foderet bliver blandet bedre og hurtigere i mikservognen og så er maskinen hurtig til at læsse af.

De seneste 15-16 måneder har en selvkørende Siloking mikservogn gjort dagligdagen nemmere hos mælkeproducent Kim Høgdal Risbjerg, der ved Videbæk har 575 malkekvæg af blandet race.

- Tidligere havde vi en gummiged og en blandervogn. Gummigeden var blevet en ældre dame med 35.000 timer på bagen og så stod blandervognen til udskiftning. Så vi valgte at prøve noget nyt i stedet, fortæller Kim Krogsgaard, der er fodermester hos Kim Høgdal Risbjerg.

Det bliver til omkring tre timers arbejde med maskinen, og dermed er der sparet cirka en times arbejde dagligt.

- Kim Krogsgaard, fodremester hos Kim Høgdal Risbjerg

rich-media-1
Med den selvkørende Siloking er tiden med fodring reduceret med en time dagligt samtidig med at foderet er blevet mere ensartet hos landmand Kim Høgdal Risbjerg.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Valget faldt på en selvkørende Siloking 2215, der har en kapacitet på 22 kubikmeter i blandekarret. Et valg der til dels blev bestemt af staldindretningen.

- Vi har en ældre stald, der er lavloftet, og modellen her var den største, der kunne gå i stalden og har en høj kapacitet. Vi laver dagligt fem blandinger til malkekøerne, en goldko-blanding, og en blanding hver anden dag til nogle goldkøer, der går på en anden ejendom, fortæller Kim Krogsgaard.

Det bliver til omkring tre timers arbejde med maskinen, og dermed er der sparet cirka en times arbejde dagligt.

Bedre foderkvalitet

Overordnet set vurderer Kim Krogsgaard, at foderet bliver blandet bedre og hurtigere i mikservognen og så er maskinen hurtig til at læsse af

- Jeg er ikke sikker på, at blandingskarret som sådan er bedre, men ved foderindtaget bliver foderemnerne revet op, inden de kommer op i karret. Det betyder, at klumper i fx græsset er hevet fra hinanden og blandingen bliver mere ensartet, vurderer Kim Krogsgaard.

rich-media-2
- Regner det en dag, så tager maskinen selv højde for den øgende mængde vand og konkluderer, at der skal bruges eksempelvis 500 kg majs mere for at få den rigtige mængde tørstof, fortæller Kim Krogsgaard.

Med til den gode brugeroplevelse er også, at man kan køre samtidig med at maskinen blander.

- Det er en stor fordel, når jeg laver en goldko-blanding. Her kan jeg blot fylde karret, og køre direkte til stalden samtidig med, at der blandes foder, fortæller Kim Krogsgaard, der samtidig vurderer, at der udover en time sparet pr. dag også spares en del diesel sammenlignet med tidligere.

Teknik gav løft

Med den selvkørende mikservogn kom der nye muligheder for styring og logistik.

- Man lærer hurtigt at køre og bruge maskinen. Det svære er at få udnyttet alt det maskinen i virkeligheden også kan. En af de ting, som vi virkelig har haft glæde af, er NIR-sensoren, som måler tørstofindholdet på foderet.

- Regner det en dag, så tager maskinen selv højde for den øgende mængde vand og konkluderer, at der skal bruges eksempelvis 500 kg majs mere for at få den rigtige mængde tørstof, fortæller Kim Krogsgaard.

rich-media-3
Maskinen laver dagligt fem blandinger til malkekøerne, en goldko-blanding, og en blanding hver anden dag til nogle goldkøer, der går på en anden ejendom

Han vurderer, at resultatet er en mere stabil fodring af køerne, og at 1-dags-fodringskontrollerne er blevet væsentlig bedre.

Maskinen er først for nylig blevet koblet op med øvrige systemer så blandt andet NIR-sensoren kan snakke sammen med dyreregistreringen, så der kan laves dagskontroller hver dag.

- Maskinen er nu koblet op på internettet, så den kan tale sammen med de computere, vi har inde i stalden. Det giver os data til at lave lagerstyring, hvor maskinen registrerer, hvad den tager i de forskellige stakke, så vi for eksempel kan holde styr på, hvornår vi skal bestille sojaskrå, siger Kim Krogsgaard.

Stabilitet og komfort

I starten var Kim Krogsgaard skeptisk i forhold til det højere niveau af teknik og elektronik, der er på maskinen.

- Med al den teknik tænkte jeg i starten, at vi ville holde stille hver anden dag, men i den tid vi har haft maskinen, er vi kun en dag blevet lidt forsinkede, fordi der sprang en kilerem, ellers har vi ikke haft nogen driftsstop overhovedet, siger han.

rich-media-4
- Man er fri for at skulle hoppe ind og ud af traktor og gummiged hele tiden. Nu skal man blot trykke på et par knapper inde fra kabinen. Det gør ikke så meget, at man skal blande i regnvejr. Og nu ville jeg nødig undvære den, fortæller Kim Krogsgaard.

Med en selvkørende mikservogn er det også blevet en del mere komfortabelt at stå for fodringen.

- Man er fri for at skulle hoppe ind og ud af traktor og gummiged hele tiden. Nu skal man blot trykke på et par knapper inde fra kabinen. Det gør ikke så meget, at man skal blande i regnvejr. Og nu ville jeg nødig undvære den, fastslår Kim Krogsgaard

rich-media-5
Avancerede systemer som fx en NIR-sensor kan kompensere for varierende tørstofindhold, så der gives et ensartet foder til de 575 malkekøer samt goldkøer. Foto: Flemming Nielsen