DMC A/S har fra 1. juli fået import at Virkar no-till såmaskiner, der bliver produceret i Spanien.

- Jeg har været i Spanien for ved selvsyn, at se maskinerne i aktion, og vurdere, om de er egnede til det danske marked, udtaler sælger Steen Olesen, som har stor erfaring med no-till og direkte såning gennem mange års arbejde med salget af Claydon-såmaskiner, som DMC Rimmerhus er eneforhandler af i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Virkar Dynamic har en arbejdsbredde på fire til otte meter. Tankvolumen er på 5300 liter og mulighed for tre udmadere i tanken og fuld isobus. Pressefoto.

- Virkar Dynamic er et interessant redskab, som er udviklet i et ungt spansk firma grundlagt i 2009 af en ingeniør, en mekaniker og en landmand, fortæller Steen Olesen videre. De tre gutter har udviklet en no-till såmaskine, hvor der først sidder en skive, derefter en to cm bred tand, der placerer kernerne. Sådybden er styret af to hjul, der er vinklet mod så-rillen og dermed lukker denne. Maskinen er kendetegnet ved lave driftsomkostninger, da der ingen smørenipler er på så-aggregatet overhovedet.

- Vi glæder os over at få Virkar med i produktsortimentet hos Dansk Maskincenter, slutter Steen Olesen, som fortæller at DMC har købt en seks meter Virkar Dynamic hjem til efteråret, der skal køres demo med.