Tommy Nielsen fik sin først Storti horisontalblander på 12 kubikmeter tilbage i 1997. Da stod besætningen i en bindestald, og foderet blev distribueret af en hængebanevogn. For cirka tyve år siden blev første del af den nuværende løsdriftsstald bygget, og fodreblanderen blev opgraderet til en blandevogn på 19 kubikmeter.
Stalden på Nygård har i dag plads til 163 malkekøer plus opdræt, og for knapt tre år siden fik Tommy Nielsen fra Bulldog Agri leveret en ny Storti Husky MT 210 på 21 kubikmeter. Lige som de to foregående vogne blandes foderet i Storti Husky af en stor og vandretliggende snegl i bunden af blanderen. På den nye blander har sneglen en diameter på ikke mindre end 110 centimeter, og sneglen har samtidig en åben struktur, så foderet blandes både i sneglen og ved at det flyttes rundt i vognen.
- Da vi investerede i den første vogn, skete det gennem en lokal forhandler. Jeg var måske ikke helt tryg ved at investere i en italiensk vogn, men jeg tænkte, at med den lokale opbakning kunne det ikke gå helt galt. Det gjorde det heller ikke, og gennem årene har vognene fra Storti vist sig, at være særdeles driftssikre, siger Tommy Nielsen, der passer bedriften sammen med en fast medhjælper.
Køerne kvitterer for stabilitet
Besætningen på Nygård er sortbrogede Holstein køer, og efter ydelsen har været oppe på 12.000 kg EKM mælk pr ko, ligger ydelsen lige nu på 11.660 kg, og besætningen kæmper lige nu for igen at komme over 12.000 kg mælk.
- Ydelsesfaldet skyldes, et vi i en periode havde en alt for lav fedprocent i mælken. Det er der nu rettet op på, og ydelsen er på vej i den rigtige retning. Jeg er overbevis om, at køerne kvitterer positivt for en ensartet fodring hver eneste dag. For at undgå fodreskift, har vi etableret et siloanlæg til ensilage, der er noget større end det nuværende behov. Derfor har vi kapacitet til at ensilere de tre først slæt græs oven på hinanden, og når vi tager hul på ensilagen, kan vi fodre med en ensartet blanding i de næste 365 dage, siger Tommy Nielsen.
Besætningen malkes to gange i døgnet, og der stræbes efter, at holde et ensartet interval imellem malkningerne.
Foderplanen består af 5,5 f.e. græsensilage, 5,5 f.e. majsensilage og 3,6 f.e. kærnemajs. Foderrationen afstemmes med rapskager, sojaskrå og valset byg. Totalt tildeles de malkende køer 24 foderenheder om dagen.
Våd græsensilage var en øjenåbner
Den midtjyske mælkeproducent tænkte ikke så meget over blandeprincippet, da han investerede i den første fuldfoderblander. Men i dag er han meget bevidst om horisontalblanderens fordele.
I en periode var anbefalingen, at fodre med et tørt og luftigt fuldfoder. Det er ikke snegleblanderens spidskompetence, og derfor rådede en fodringskonsulent ham til at udskifte foderblanderen. Ville han fortsætte med den italienske blander, var anbefalingen, at tilsætte halm til fuldfodret og stoppe blanderen lige så snart det sidste majsensilage var læsset i vognen.
- Fuldfodret virkede appetitligt, men alligevel døjede vi med, at en del køer havde for tynd mave. Vi forsøgte med endnu mere halm i blandingen, men lige lidt hjalp det. Køerne havde stadig tyndskide, og halmen gav bestemt ikke mere mælk i tanken, siger Tommy Nielsen og tilføjer:
- Året efter var vi uheldige og fik bjærget noget græsensilage, der var alt for vådt. Men til min store overraskelse fungerede ensilagen rigtig godt i fuldfoderet, og vi havde stort set ingen køer med tynd mave.
Vand gav mælk
Året efter blev der igen bjærget tørt kvalitetsensilage, og til den midtjyske mælkeproducents store fortvivlelse, fik besætningen igen problemer med diarré, da foderplanen med den nye ensilage blev taget i brug.
- Til forskelige møder havde jeg hørt om besætninger, der havde haft gode erfaringer med at blandede vand i fuldfoderet. Jeg havde slået det lidt hen, men kom til at tænke på, om vand kunne have den samme effekt som den våde græsensilage. I en periode hvor medhjælperen havde fri, gjorde jeg de første forsøg med at blande vand i foderet. Jeg kan huske at jeg startede med 800 liter vand til de godt 150 køer, og resultatet kom øjeblikkeligt. Diarréen forsvandt og køerne steg markant i mælkeydelse, forklarer Tommy Nielsen.
Ydelsesstigningen var så voldsom, at den midtjyske mælkeproducent joker med, at han fik 1.200 liter mælk for 800 liter vand. Sagt på jysk var det slet ikke så ringe.
Blander homogent
Efter det første forsøg med 800 liter vand er vandmængden i dag øget til godt 2.000 liter vand i en blanding på ti ton, og samtidig er halmen helt udfaset fra blandingen.
- Kraftfoderet står i støb i de 2.000 liter vand natten over, og derfor kan kraftfoderet let blandes sammen til et homogent fuldfoder, når vognen om morgenen læsses med ensilage. Tørstofprocenten i blanding ligger på 30-35 procent, og blanderen får lov til at køre 15-20 minutter før blandingen fodres ud. Det forhindrer effektivt køerne i at sorterer i fodret, og det har givet bonus på både på ydelse og sundheden, siger Tommy Nielsen, der roser den nye Husky-blander for at være hurtig, og for at kunne blande et meget homogent foder.
Den store snegl presser foderet frem i forenden af vognen, hvor et bånd afleverer foderet i krybben, så vognens hjul ikke kører i foderet. Aflæsningen er hurtig og ensartet lige til blanderen er fuldstændig tom.
Større model er klar
De ti ton foder, der blandes på Nygård, fylder ikke blandekarret på Storti Husky MT 210, og umiddelbart vurderet kan der blandes tolv ton foder i den 21 kubikmeter store blander.
Er det ikke tilstrækkeligt, introducerede Storti her i foråret Husky MT 240, der rummer 24 kubikmeter, og som i et læs er i stand til at blande foder til en dansk gennemsnitsbesætning på godt 200 malkekøer.
Lige som modellen på 21 kubikmeter er den med lav læssehøjde i bagenden. En facilitet som Tommy Nielsen udnytter, når han blander foder til kvierne, og der i laden læsses halm med en lille Bobcat.
