Nostalgien er i denne weekend på sit højeste på Præstevej 68, tæt ved Støvring i det nordjyske. Rebild Veterantraktorklub afholder nemlig de Græsdage 2019 lørdag og søndag den 22. og 23. juni, med traktorer, finsnittere, vogne, slåmaskiner, river - alt sammen noget med relation til græs, og alt sammen af ældre dato.

rich-media-1
Ældre Claas Jaguar 860 med frontmonteret Claas disco triplesæt.

Jeg syntes det er utroligt fedt at vi i år er mere end dobbelt så mange tilmeldte i forhold til forrige år.

- Jørn Larsen, én af initiativtagerne til Græsdage hos Rebild Veterantraktorklub

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kæmpe opbakning

- Det er lidt vildt i år, da vi har mere end 45 fremmødte deltagere. Det kommer lidt bag på os da vi sidste år blot var cirka 20 tilmeldte. Men jo flere, jo bedre, lyder det fra Jørn Larsen, én af initiativtagerne til weekendens arrangement.

rich-media-3
Fiat 140-90 og Fiat F130 side om side med Taarup finsnitter og TIM aflæsservogn.

Mange forskellige mærker er repræsenteret til arrangementet, heriblandt Taarup, Claas, Dronningborg, Mengele og traktorer fra Ford, Massey Ferguson, Bukh og Fiat sam mange andre.

- Specielt er det at se, at de gamle maskiner stadig kan få noget fra hånden under arbejdet i græsset.

Successen forventes gentaget

Man forventer at gentage succesen i 2020, og ifølge Jørn Larsen er det allerede i støbeskeen.

rich-media-4
Ursus 1614 de luxe er sjældent syn i dag.

- Så det er bare med at få maskineriet gjort klar, lyder det fra Jørn Larsen. Datoen for arrangmentet er ikke endnu fastsat i 2020, da det afhænger af årets forløb, og hvornår det passer ind med græsensileringen, men det forventes, at det igen bliver i andet slæt græs midt sommer.

rich-media-6
I alt var 45 kørende maskiner samlet til græsdage 2019 arrangeret af Rebild Veterantraktorklub.