Efter en periode med stor udvidelse i aktiviteter og markedsområde, skal der med udgangspunkt i kundernes behov rettes fokus på de services og produkter vi tilbyder. Ønsker fra kundernes side ændres sig løbende og det stiller ikke mindst krav til høje oppetider og stærke faglige kompetencer, skriver Karl Mertz i en pressemeddelese.

Med fem udsalgssteder og mere end 80 medarbejder, ser vi et stort potentiale for yderligere at specialisere de enkelte medarbejderes kompetencer, og dermed blive endnu stærkere rustet til fremtiden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- I forlængelse heraf har vi vurderet, at vi har brug for en ny profil til at lede arbejdet og i den forbindelse fratræder Anders Mikkelsen i gensidig forståelse, skriver Morten Mertz, formand for bestyrelsen.

- Vi skylder Anders en stor tak for hans indsats. I hans tid er det bl.a. lykkedes at få forhandlingen af Valtra og senest har han, på vegne af Karl Mertz, forhandlet overtagelsen af HMC-Maskiner på plads og herved sikret, at vi er Fendt forhandler for hele Østdanmark samt Massey Ferguson og Valtra forhandler for størstedelen af samme område, skriver Karl Mertz.

- Med Jesper Mertzs udnævnelse til direktør har vi mulighed for at bruge den tid, som er nødvendig til sammensætning af en ny ledelse, uden at vi mister fokus på den daglige service til vores mange kunder, skriver maskinforretningen.

Anders Mikkelsen har sidste arbejdsdag onsdag12. juni 2019.