I 2004 fik Midtjydsk Maskinstation leveret den første TIM Thyregod GSV 40 frakørselsvogn - ligesom mange alle danske maskinstationer med grovfoder som arbejdsopgaver gjorde. Og selvom der siden er kommet andre frakørselsvogne ind på maskinstation, så har man altid haft GSV-vognene i maskinhuset, og sådan fortsætter det:

- Der er tale om nogle robuste og meget enkelte og ligetil vogne, som ikke kræver den store slangetæmmer-eksamen, fortæller Torben Rosenkilde, indehaver af Midtjydsk Maskinstation, og henviser til de moderne GSV-vogne, hvor aflæsning stadig foregår i ét hydraulikudtag, for kofanger, bagklap og aflæsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faste kørespor

Flere og flere af Midtjydsk Maskinstations kunder er begyndt at efterspørge muligheden for faste kørespor, hvor frakørselsvognen spændes efter finsnitteren.

- I et sådan set-up, er en overbygning på vognen nødvendigt, for at kunne lave et ordentligt læs, og sammen med Thyregod har vi været med til at udvikle GSV-vognene til at kunne klare denne opgave, og resultatet er blevet rigtigt godt, fortæller den jyske maskinstationsejer.

På Agromek 2018 præsenteres resultatet, hvor GSV-vognen har fået en fleksibel overbygning.

- Det betyder, at man med rulle-presenning hurtigt kan omstille vognen fra kørsel bag ved finsnitteren til kørsel siden af finsnitteren, og selvom det skiftes mekanisk, så sker det på blot fem minutter, fortæller Torben Rosenkilde.

Hurtig aflæsning

De nye GSV-vogne er også opdateret på en række andre punkter, end blot en fleksible overbygning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vognen læsser betydeligt hurtigere af end tidligere, og faktisk på niveau med vores afskubber-vogne. Det skyldes blandt andet, at forsmækken tipper med, når bundkæden begynder at køre, fortæller Torben Rosenkilde.

- Det skyldes også, at der er kommet væsentligt kraftigere bundkæde, samt større aksler og oliemotorer på vognen, fortæller Claus Harrild Jensen, direktør hos Thyregod.

- De nye OMS-motorer kan tage op til 160-170 liter olie i minuttet, og det gør altså, at vi får en lynhurtig aflæsning på blot 38 sekunder.

Han fremhæver også, at den nye generation GSV-vogne fra Thyregod er et spændende alternativ til afskubbervogne, da bundkæde-vognene har en lavere egenvægt.

Der er desuden monteret ADR-undervogn på de nye GSV-vogne, hvilket betyder kraftigere fjedre, som gør undervognen mere stabil at køre med.